agde:

-Ja, Morgnerne iaar, de er velsignede.

Det bankede spaedt paa Doren. Det var Ane, som i hvidt Forklaede gerne
vilde hilse paa Generalinden. Ane var en lille halvhundredaarig rund
Ting med glatkaemmet Haar og straalende indsatte Taender.

Hun vilde da saa gerne hore, hvordan det stod til med Generalinden og
paa Landstedet.

-Tak Ane, sagde Generalinden, og de rejste sig fra Bordet:

-Det har vaeret lidt slemt med Skorstenen.

Ane nikkede:

-Ja, sagde hun: men det er osse tit, at de ikke forstaar at stege.

Der var altid Jalousi mellem Pigerne i Familien.

-Og laegger for meget til Varmen, sagde Ane, der havde faaet de samme
brede A'er som Herskabet.

Generalinden afbrod lidt kort:

-Og nu skal Anes Julie vel snart ha'e Bryllup?

-Ja, sagde Ane, der er lyst to Gange, og han vilde jo gerne ha'e det
snart....

-Det skal jo vaere en rigtig net og aedruelig Mand, sagde Generalinden.

-Ja, Godmorgen, Ane.

Sostrene gik ind i Dagligstuen, og Generalinden talte om, at de maatte
vel taenke paa en Brudegave.

Anes Julie var en illegitim Frugt af Anes tredivte Aar, da en ung,
skaeglos Adonis af en Tjener havde drevet sit Spil i Etagerne. Da
Historien paa Fodselsstiftelsen var ovre, var Ane vendt tilbage til sin
Plads, og da Julie voksede til, var hun bleven sat i en
Velgorenhedsskole og kom hveranden Sondag, naar Fru von Eichbaum spiste
hos Generalinden, i Besog hos Ane, hvem hun naturligvis kaldte for
"Moster".

-Ja, Fru von Eichbaum havde taenkt Sukkerskaal og Flodekande til
Brudegave.

-Han var her jo forleden, sagde hun: Gud, Du, et rigtig net Menneske-som
Du ved, af den Slags Folk--og sad der--meget paent paa en Stol. De faar
jo altid no'en Opdragelse paa Holmen....

"Han" var Julies Forlovede og en fortraeffelig ung Mand, der var
Maskinist i Flaaden.

Generalinden, som sad og saa paa Sosterens Arbejde, der var et
Sengeomhaeng med filerede Mellemstykker, hvis faerdige Dele var indsvobt i
meget, renligt Silkepapir, sagde og taenkte paa Julies ulovlige
Oprindelse:

-Ja, jeg finder det uhyre haederligt af ham.

Som om de havde laest hinandens Tanker, og som om Afstanden kunde taenkes
at have afsvaekket det Illegitime, sagde Fru von Eichbaum:

-Han er jo fra Ringkjobing.

Provinsbynavnet vakte en Tankeforbindelse hos Generalinden, der
pludselig sagde:

-Men Du, jeg har jo haft Brev fra Vilhelmine. Hun skriver mig til, at de
vil vaere her i Vinter.

-Alle? spurgte Fru von Eichbaum.

-N