tor, Krogene
fjerne. Maaske var det, fordi der var saa morkt, at vi gemte Hovederne
bag et Gardin.

Moders Stemme lod saa spaed, Klaverets Strenge klang mere som af en
Harpe:

Tell me the tales,
that to me were so dear,
long long ago
long long ago.

Sangen holdt op. Der hortes ingen Lyd. William, der sad Moderen naest,
var falden i Sovn paa sin Skammel.

-Mo'er, syng mer.

Der faldt lidt Lys over de hvide Taster, frem over alle Mobler og
svandt. Jens Rogter nussede sagte forbi Vinduerne med sin Lygte.

-Mo'er, syng mer.

En Dor blev lukket op, saa varsomt. Det var Faderens.

Hr. Peder kasted Runer over Spange,
som Helleliden over skulde gange.
Saa lofted han sit Anker,
saa fik han bliden Bor
og sejlede fra Danmark
og fra de danske Mo'r.
Fagre Ord
fryde mangt et Hjerte,
fagre Ord
har forvoldt mig Smerte,
fagre Ord.

Det er tyst. Fin og rank ses Moderen som en Skygge. Tier Skyggen,
hores det store Ur.

Fagre Ord
fryde mangt et Hjerte,
fagre Ord
har forvoldt mig Smerte,
fagre Ord.

Ude loftes naensomt en Dorklink. Det er Pigerne, der vil hore. Rundt om
Lyset i Messingstagen paa Kokkenbordet lytter de efter, mens "Fruen
synger".

Forkarlen lister ind. Traeskoene har han forsigtig sat fra sig, og han
laener sig til Stolpen ved Vandspanden.

-Born.

-Ja Mo'er.

-Syng med.

Moder lofter sin Rost, slaar lidt fastere an i de sitrende Taster og
synger igen:

Dejlig er Jorden,
Praegtig er Guds Himmel,
Skjon er Sjaelenes Pilgrimsgang.

Lidt bange for Morket kommer fra Krogerne Bornenes Stemmer gennem
Mulmet, forte af Moderens:

Gennem de favre Riger paa Jorden
Gaa vi til Paradis med Sang!

Ude i Kokkenet sidder Pigerne endnu stille om det braendende Lys.

Mandfolke-Marie torrer en Taare bort med Bagen af sin barkede Haand:

-Den, siger hun, vil Fruen ha'e sunget, naar hun en Gang skal do.

Alting er tyst. Kun det store Ur ved Doren taler. Saa siger fra sin
Krog en af Drengene sagte:

-Mo'er, syng igen den, jeg ikke forstaar.

Moderens Skygge tier endnu. Saa toner igen--men mere svagt--de
harpelignende Taster:

Tell me the tales.
that to me were so dear,
long long ago
long long ago--

Barndomsdage, jeg vil kalde Jer tilbage--omme Tider uden Skyld og da
Hjertet fo'r vel. Naensomme Dage, da Taarerne var linde.

Barndomsdage, da Moder levede.

Jeg husker en Dag vi