var kommet til Byen. "Stykkerne", som hun
strikkede, laa hvidtskinnende paa hvert Mobel og paa hver Stol.

Havde Bornene sat sig og skulde de rejse sig igen, gik de med hver sit
Stykke klistret til en lidet omtalt Legemsdel.

-Dreng, Dreng, sagde Moderen til den aeldste og fik Stykket tilbage paa
sin Plads. Alle Stolesaeder var broderede med Kanevas af Froken Helene.
Froken Helene broderede altid Stjerner i mange Farver paa forskellig
Bund.

Madam Jespersen talte Holstensk--for der var hun fra--og havde en Gang
vaeret Kammerjomfru hos de Rantzauer. Ingen vidste, hvordan hun var
slaaet derhen, just i denne Krog.

Hun var altid i Moire, og fyldte en hel Mahognistol med brede Arme.
Paa Hovedet havde hun en tronende Kappe, som Bornene troede hun sov
med. Om Haand-leddene bar hun Armbaand af Rav.

Hun stod kun ned af Forhojningen, naar hun gik i Kirke. Saa var hun i
Moire-Mantille og derover et strikket Sjal.

Froken Helene maatte, naar Kaffen skulde paa Bordet, altid rydde mange
Monstre til Side. Det var Monstre af graat Indpakningspapir til hendes
aldrig fuldkommengjorte Garderobe. Hun var to Gange om Aaret i
Flensborg og vendte tilbage med Hovedet fyldt af Modeller til
Kjoleliv, som beskaeftigede hende i det folgende Halvaar.

I Tojer elskede hun de skotske Monstre.

Hvad hun omsyede, var kun Livene. Nederdelene forblev saa nogenlunde
de samme. Kun til Tider forsynedes de med Garneringer.

Kagerne til Kaffen kom frem af en Kasse, der stod under Madam
Jespersens Seng. Madam Jespersens Seng var hoj som et Bjerg.

-Ach ja, man maa vaere taalmotich, sagde Madam Jespersen og lod
Haenderne synke. Hun havde en Gang prynset sig med mange
Kammerjomfruringe, som nu var forsvundne i de korte Fingres Fedme.

Jomfru Helene vimsede og snakkede.

Jomfru Stine stak kun et knoklet Ansigt ind ad en Dor til Goddag. Hun
maatte blive i sin Syskole.

-De kan da blive et Minut, sagde Moderen, lad dog de Unger sy.

Men Jomfru Stine var ude igen i en Stue bag Gangen, hvor syv Pigeborn
med Musehaler syede Linnedsyning med sammenknebne Munde.

Jomfru Stine var lang som et Mandfolk og senet som et Og.

Hun havde Stave-Hold om Formiddagen og Sy-Hold om Eftermiddagen. Hun
fik en Mark om Maaneden af Sy-Holdet pr. Hoved.

-Ach, ja, sagde Madam Jespersen, den Stine la'er sig aldrig Ro.

-Men man maa vaere taalmotich.

Jomfru Helene lagde Kagerne paa et lille Porcellaens-fad med seksten
smaa Haandbevaegelser for hver Kage.

Hun l