der sad ved Siden af Froken Stine, fortalte at Madam
Esbensen var kort der forbi ad Ulkebol til.

Madam Esbensen var Jordemoderen.

-Og, sagde Degnekonen, det er naturligvis til Sorensens. Jeg saa'et jo
godt, hvordan hun, sidst hun korte forbi, fyldte i Agestolen:

-Det var paa det naermeste.

Emnet interesserede alle.

-Vor Herre bevare hende, sagde Moderen, det er den niende.

Alle talte, undtagen Sognefogedens Kone, der i sit sorte Shavl sad ret
op og ned, og uden at maele et Ord, tomte tre Kopper Chokolade.

Degnens Kone sagde pludselig, hojere end de andre:

-Men underlig er'et, Madam Jespersen, at hvert Sogn li'som har
#sin# Maaned. Her er det i Maj.

Moderen, der gottede sig som en Killing, der kommer til Varmen, lo og
sagde:

-Men, kaereste Madam Bolling, hvor ved De dog det?

-Det kan man da laese i Kirkebogerne, sagde Degnens Kone.

Og hun tilfojede:

-Men Dodsfaldene falder rigeligst i November.

Froken Stine sagde, at i hendes Skole havde de de fleste Fodselsdage i
December.

Moderen gav sig til at tale om Ammer, mens Froken Helene havde
ombundet sig med et Koralhalsbaand og legede foran Lysthuset med
Tyras.

Med mange Smaahvin tog hun Afstand fra Konversationen.

Saa sagde Moderen:

-Nu leger vi.

Og hun sprang op fra sin Baenk og vilde fange Helene.

-Sidst, sidst, raabte hun.

Tine floj efter:

-Sidst.

Bornene kom frem bag Haekkene og lob med:

-Sidst.

Moderen var forrest:

-Sidst.

De floj om Dammen.

Stines Eau de Cologneflaske daskede om Moderens Ben, til hun fik den
op og placeret paa Gronsvaret ved Dammen.

-Stine maa med, raabte Moderen.

Stine kom ud af Lysthuset og satte i Spring efter Tine.

Moderen maatte, for Latter, laene sig til et Trae.

Jomfru Stine lignede grangiveligt, naar hun lob, Honsekraemmerens
bovlamme Krikke.

Saa lige paa en Gang smed Moderen sig i Gronsvaeret; og rundt omkring
hende lagde de sig alle.

-Nu skal Hundestejlerne have Mad, sagde Moderen.

Og alle smed de Krummer ud i Dammen, hvor Hundestejlerne gled, vaevre i
Solens Skin.

De tre Gamle sad i Lysthuset.

Madam Jespersen havde i Stilhed befolt Gaverne.

Tine bod Vin om, og Glassene stod i Graesset rundt om Dammens Kant.

-Skaenk for, Stine, sagde Moderen.

Jomfru Stine blev altid saa sorgmodig, naar hun havde drukket et Par
Glas.

-Og ogsaa for Bornene, sagde Moderen.

Bornene fik Kirsebaervin, saa de blev helt ore.

Men Jomfru Stine sad og stottede Hagen