en lo med et, saa det rystede i hende:

-Aa Herregud! De havde skotsk Kjole paa, hvor sad den paa Dem. Aldrig
har jeg kendt nogen saa rodoret, som De var, da De var lille.

-Og tumlet, sagde Moderen.

Moderen blev ved at le, og tale om Tine som Barn.

Men vaerst var det den Fodselsdag, da tykke Madam Jespersen var gaaet i
Dammen.

-Kaere Born, sagde Moderen, der sidder hun jo yderligt, lige paa
Kanten, og pludseligt ta'r Vorherre ved baade hende og hendes Stol, og
hun gik bagover, Herre Jesus, med de ret og vrangs lige i Vejret.

Synet havde vaeret graesseligt.

-Man saa jo ikke andet end de tre Strudsfjer over Vandskorpen, sagde
Moderen.

-Ja, da var jeg lige konfirmeret, sagde Tine.

-Dagen for Fodselsdagen var der en Travlhed som ved Jul. Tine bagte og
Tine aeltede.

Alle Kokkenvinduer var smaekkede op, og Maren Bryggerspige, som var i
Uldskort af egen Strikning, svedte saa det haglede. Karlene kom
skiftevis og stillede sig op ved Dorstolpen for at se til.

-Rup Dig, Lars, sagde Tine. Hun floj ud og ind, alt mens hun rorte
Pundkagen i et Fad saa stort, som skulde den hele Egn spise sig til en
Forstoppelse.

Moderen stod hjaelpelos midt i Kokkenet.

-Tine, at der bli'r nok. De ved, hvad Jespersens laegger i sig, naar de
er ude.

Flodepiskerne klang mod Lerfadene, og Mandfolke-Marie fyrede paa, saa
Ovnen var glodende.

Faderen lukkede Doren op:

-Stella, dine Haender.

-Fritz, jeg rorer mig jo ikke.

Og Faderen lukkede Doren igen.

Bornene jog ind fra Bryggerset, og fyldte det halve Gulv; de vilde
smage Dejgen.

De smagte, saa de alle blev aeggegule om Naebene.

-Og saa herut, sagde Tine:

-Nu laaser vi Doren.

Bornene kom paa Porten og Moderen med, og de horte kun, ude i Gaarden,
Slovene gaa og Tine kommandere.

Maren Bryggers istemte Sangen om General Rye.

Moderen lob ned ad Alleen med alle Bornene i sine Haele.

-Sidst, sidst, raabte hun og lob forrest.

Faderen aabnede sit Vindue:

-Stella, dit Bryst, sagde han.

-Fritz, vi lober blot.

Hele Skaren jog videre.

For Enden af Alleen modte de en Mand med en Lirekasse.

-Der er en Lirekasse, raabte Moderen:

-Kaere Mand, kom dog ind.

Og Lirekassemanden haltede forrest, medens de andre fulgte efter og
Moderen raabte:

-Tine, Tine, der er en Lirekasse.

Manden begyndte at spille midt i Gaarden, men Moderen skubbede ham vaek
og sagde:

-Maa jeg.

Og under Linden begyndte hun selv at dreje, mens hun skoggerlo, for
d