ard.

-Det er Erhards Syndebuk, sagde Fruen. "Skammekrogen" var et
Privat-Hjorne af Spisestuen med et Divanbord og den gamle Sofa fra
Provinsdagligstuen. Erhard paastod, at hans Moder flyttede derind og
strikkede, naar der ingen var hjemme.

-Ja--sagde Fruen--naar Vinden staar paa her, sidder jeg derinde.
Sandheden var, at "Skammekrogen", var hendes kaereste Plads. Naar hun
skulde vaere alene hjemme, flyttede hun derind med en lille lavfodet
Sparelampe, der naeppe nok oplyste selve Krogen: Erhard kom ind og
sagde Farvel--i Kjole og med det hvide Slips--for han gik.

Hun holdt af at se ham saa soigneret og fin (ogsaa Dametoiletter var
et af de stadige Emner, Erhard og hun debatterede ved deres
Yndlingsmaaltid, Frokosten, naar de var ene; og det morede hende
stille, naar Erhard vidste saa "detailleret" Besked); og naar han var
gaaet, blev hun siddende, smilende ved Tanken om den Tid, da de endnu
boede i Provinserne, og hun og Erhard, der var Gymnasiast, sammen
laeste det lille kobenhavnske Dagblad med Billeder, som Erhard holdt
bag Professorens Ryg, og hvis Kvartalspenge hun betalte--for at det
kunde bringe dem Bud "derovrefra".

Og Professorinden kunde blive siddende i sin Krog, fortabt i gamle
Erindringer, uden at tage sig noget til--lige til Jomfruen bragte
hende Theen paa en lille Bakke med en lukket Porcellaenssukkerskaal:
naar Professorinden var ene, tilfredsstillede hun en lille hemmelig
Svaghed, hun havde for morkt Puddersukker i sin The....

* * * * *

Et Par Uger efter skulde Berg spise til Middag hos Konferentsraadinde
Heltz.

En af Husets to stille Stuepiger hjalp ham Frakken af nede i
Stueetagen--der var altid en egen ren Luft af de mange Planter paa
Trappegangen--og allerede i den forste Stue lod det som Mudret af et
helt Fuglebjerg: Alle blev straks hojstemte i Vimmelskaftet.
Konferentsraadinden snakkede og lo hojt--med begge Haender strakt frem
mod hver, der kom--saa man saa' hendes to Rader Taender, saa hvide og
sunde, som provede de hver Dag Kraefter med tykt Rugbrod.

Herluf undskyldte, at han kom for silde:

-Ja--det ved Gud, De gor, lo Konferentsraadinden og rystede hans
Haender.

Der var tolv, femten Mennesker i Stuen: AEgteparret Juergens, Professor
Juergens fra Landbohojskolen, Fruen var fra Nakskov, en Ungdomsveninde
af Konferentsraadinden; Hr. og Fru Ekberg, der ikke havde regnet paa
Daglys for Bordet og var lidt for pudret; Etatsraadinde Knudsen--ogsaa