kke afgorende.

Der maatte kobes Saekkelaerred og broderes en Kant med Uldgarn, raadede
Vilhelmine,--det saa' udmaerket ud til Gardiner. To Symaskiner klaprede
allerede i Huset med Balstadsen. Fru Gravesen gik uafladelig til og
fra Kontoret med Posen:

-Jeg sporger dig, sagde hun mat: tror du, det er for min Fornojelse,
Gravesen? (man saa' det paa Fru Gravesen, at det vel strengt taget
ikke var "til hendes Fornojelse").

To Dage for Ballet begyndte Frederikke at omkalfatre hele Huset. Alle
Stuer--undtagen Balsalen--skulde indrettes i Dagligstuens Billede med
Moblementet ud over Gulvene. Det var ikke saa let, for de Gravesenske
Mobler traengte nok til lidt Stotte af Vaeggene, man turde heller
sjaeldent se dem fra alle Sider:

-Jeg tror ikke, her er et helt Stykke i Huset, sagde Froken Frederikke
rasende; Bagfyldingen faldt af en Sofa, hun og Vilhelmine slaebte.

-Ja, ja--Born, sagde Fru Gravesen tyssende, hun saa' hjaelpelos til.
Frederikke daekkede opfindsomt Smaaskaderne med smaa, let henkastede
Kretonnestumper--Rester, hun havde tilhandlet sig pundevis--og hun var
ret tilfreds med sit Arrangement. Gud du--hvad ser man ved Lys, sagde
hun til Vilhelmine, der assisterede.

-Kandelabrer laaner vi hos Fru Dunker, siden hun skal med for at
traeffe sin Scheele, sagde Froken Vilhelmine, som i det hele taget
laante rundt i Gaden, som om hele Kvarteret ikke havde storre
Fornojelse end at udlaane deres Indbo til Gravesens Bal. Om
Formiddagen paa selve Baldagen maatte Theodora hente Urtepotter hos
alle Naboer til en Blomsteropstilling paa Trappen:

-Bevar' os vel for Riskoste, sagde Froken Amalie, der kom hjem fra
Sang ved en Begravelse.

-Saa--mener du? vrissede Vilhelmine.

-Gud fri os for Stank--det var Amalie, der var gaaet videre og havde
aabnet Doren til Balsalen, hvor Froken Frederikke og Froken Sofie
draperede de Saekkelaerreds; selv Froken Frederikke kunde ikke paastaa,
at de just duftede--: Naa--saa vi skal forgives, skingrede Froken
Amalie og pustede.

Der blev et Spektakel, hvor Frederikke hylede af fuld Hals, og alle
seks kom til og skaendtes. Man tog Parti for Frederikke:

-Hm, det var nemt nok for Amalie, sagde Froken Ida....

-Amalie har ikke syet et Sting, hvinede Vilhelmine.

-Hun har ikke rort en Finger....

-Jeg har bare betalt Kotillonen, sagde Amalie og svajede op ad
trappen. Amalie havde hos Adolf bestilt Kotillonsarrangementet: Til
_Redaktionssekretaer_ Gravesen, ved "Bladet", havde hun s