n Vin, kaere, sagde Ekberg op imod hende. Han naennede slet ikke at
sluge den.

Lille Fru Stern havde ikke sagt et Ord, hun glemte endogsaa at spise
og sad blot og stirrede med et Par store lyksalige Ojne, og bevaegede
undertiden pludselig Skuldrene--opad som en lille Fugl under
AEggeheden.

-Mathilde, sagde Asta over Bordet og lo til Berg.

-Der flyver dig en stegt Due i Munden.

-Ja, sagde den lille frue og fo'r sammen. De drak med hinanden. Rundt
om, over Bordet, blev der talt om Pigeborn og Opdragelse.

-Ja, jeg, sagde Fru Ekberg, der stadig havde Ansigtet i Bevaegelse
(naar det var i Ro, begyndte det at markere "Zenith")--ligefrem
_studere_ min Datter.

(Denne langbenede elleveaarige var udstyret med Hoftepuder og
Fingerringe, saa hun var ikke ulig en hellig Krokodille.)

-Ja, ja, Fru Friis sukkede. Opdragelsen var en Kunst ... Hvem kendte
nu tildags sine egne Born? sagde hun, mens Fru Ekberg gentog at det
var et Studium, og Fru Juergens sagde: Fortrolighed--bare Fortrolighed,
kaere; og Konferentsraadinden saa' med sit glade Ansigt henover sine
Dotre og sagde:

-Man kender da vel sit eget Kod og Blod....

-Ja, Gud hjaelpe os, sagde Froken Julie i en halvhoj Parenthes og slog
Viften ud: Vi er ikke fra Nakskov.

Men Hr. Ekberg var enig med Fru Friis ... Det var en Revolution--en
sand Revolution i de unge Gemytter ... Hr. Ekberg tilskrev den
Symaskinen....

-Ja--kaere Frue, Symaskinen sagde han overbevist ... De kober
ude--kober de ikke alting ude? De kober "faerdigt"--man kober faerdigt
... Hvad skal man saa gi' de unge Dotre at bestille ... Vil De _sige_
mig, hvad man skal give dem at bestille?

Hr. Ekberg tav og ventede med aaben Mund paa, hvad Fru Friis vilde
give dem at bestille.

Etatsraadinde Knudsen, der var lidt dov, og som forst nu var kommet
rigtig paa det klare med Samtalen--hidtil havde hun indskraenket sig
til at nikke glad ned til Konferentsraadinden hver femte Minut--sagde,
at de horte, de laeste--de fik for meget at vide....

-Og danser for meget, sagde Professor Juergens ned over sin Tallerken.

Man serverede en Oksetunge i Madeirasauce med Trofler og Hr. Ekberg
forlod Symaskinen; hans Frue var blevet mere hojrostet (Fru Ekberg
blev altid et Ojeblik hojrostet, naar hendes Mand fortabte sig i
dybsindige Materier) og talte om Skolerne: Ja--hos Froken Zachrisson
havde hver Elev et Apparat paa sin Plads, saa de rettede Ryggene....

-Ja--den Sidden bukket sagde Konferentsraadinden, ne