ofa....
Martens spadserede om nede i sin Stue, lidt usikker paa Benene, i
Kjole med det nye Dannebrogskors og sang.
-Nu skulde du laegge dig, Martens, sagde Fru Martens.
-Ja, sagde Martens og blev gaaende.
Tilsidst fik Fru Martens ham dog i Seng, hvor han straks sov ind, mens
hun gik stille om og lagde de sorte Klaeder sammen. Hun bredte Kjolen
ud og loste Korset, mens hendes Haender rystede.
Det nye Kors straalte i Lampelyset ... Fru Martens tog det hastigt op
mod sit Ansigt og kyssede sin Mands Kors.
V
Det var paa Haeldningen af Maj. I Bredgade straalte Russerkirkens
Kupler i Solen, og Kongresfanerne vajede stadseligt paa det kirurgiske
Akademi. Langs Fortovet skinnede alle Damernes mangefarvede Parasoller
som et broget Tag over de Spadserendes Strom. Ude i Gronningen var
Lovet allerede taet, og paa Langelinje slog Brisen muntert ind fra
Sundet.
-Hvad du?--det er Luft, sagde Lange til Berg og aandede dybt.
Himlen var hoj og lys, og der laa som et perlende Solv over Sundet:
Ja, sagde Berg, idag er det Foraar.
Man kom ikke frem i Svaermen for glade Grupper, der standsede foran
Vandet eller saa' over mod Kastellets gronne Vold--de forste Sirener
stod i Knop langs dens Gange--som havde de aldrig set den for. Og alle
Munde var paa Gled, saa det lod som et eneste Kor.
-Goddag, Goddag, raabte Brodersen og Blom, der var tilhest paa
Korebanen, hvor de aabne Vogne rullede frem mellem de lysegronne Haekke
under de unge Traeer: Ses iaften.
-Vel.
-Halloj, raabte det bag dem. Det var Adolf, der skod paa dem som en
Raket gennem Svaermen--Time-Drosken ventede ved Porten:
-Depecher, raabte han. Alt i Orden. Svenskerne kommer. Han fik
Depechen op og laeste midt paa Vejen, saa han standsede Stimlen som en
Bom: Tredive Forestillinger--a tusind Kroner ... Saa spiller vi lige
til Juli.
Svenskerne var en Trup med en tragisk Stockholmer-Stjerne, der skulde
spille her, mens "vore Egne" gik paa Tourne med Aabningsforestillingen
i Provinserne.
Adolf forklarede det hojrostet, mens han hilste til hojre og venstre:
Genial Ide, sagde han: Aabningsforestillingen forstaar De--Fordrer kun
ni Personer _med_ Regissor ... Gi'er jo ingen Omkostninger.
-Jylland og Oerne, sagde han. Adolfs Udtryksmaade blev efterhaanden
mere og mere feltherremaessig kort, hvad der maaske ogsaa kom af, at
han ikke kendte noget andet Meddelelsesmiddel i Forretningen end
Telegrafen.
-Under Spenners Ledelse, sagde han.
Svaerme
|