Gulvet rystede
under de dansende, saa Bornene maerkede det helt ind under deres Senge
som et rent Jordskaelv.
-Det er Mo'r, sagde Putte--der lod en hoj Latter derind.
Begge Pigebornene listede ud af deres Senge, frem fra Skaermbraedtet hen
til Doren, i deres Natkjoler. Inde i Stuen var alle Mobler skubbet til
Side, og det ene Vindugardin flagrede for Vinduet, der var lukket op
for at skaffe frisk Luft, mens de alle dansede ... Moderen forrest med
Sundt.
-Gud--Ungerne, raabte Fru Canth pludselig og lo himmelhojt ved at se
de to natkjoleklaedte, der retirerede tilbage ind i Sovekamret.
Men Sundt lob efter dem og bar Putte ind paa Armene; han loftede hende
hojt op, midt i Dagligstuen, mens de alle raabte, og Guvernanten blev
ved at spille, saa Straengene dansede.
Lange Bastrup havde hentet Mitte og svingede hende i Polkaen, saa
Natkjolen floj, og Fru Canth raabte, halvkvalt af Latter: Nej--se dog
Barnet--se dog Barnet....
Der lod en stor Stoj nede paa Gaden, og alle styrtede til Vinduet.
Hele Fortovet foran Huset var sort af Folk, der raabte Hurra og
jublede:
-De folger Martens hjem, raabte Fru Canth. Alle Vinduer kom op, og
man horte Martens Stemme, der takkede, og nye Hurra. Fru Canth og de
andre begyndte at vifte med Lommetorklaederne: Gratulerer, gratulerer;
og nede svarede de, saa Stojen lod helt hen over Parken i Natten.
-Er det lille Herluf, raabte Fru Canth ned i Svaermen.
-Ja, svarede Herluf.
-Kom herop, raabte hun.
De blev ved at vifte, den ene over den anden for at komme til, leende
og jublende ud i Natten. Mitte og Putte stod bagved i Traekken paa de
bare Ben og vilde ogsaa se.
Saa ringede Herluf, og Fru Canth vilde have et Baeger tomt paa "Dagen";
lille Canth maatte give sig, og alle blev samlet i Dagligstuen.
-Skal saa vort Hof- og Liv-Teater leve--raabte Fru Canth: Med ni
hurraer ... en, to, tre....
-Lille Edvard--ta'e mig, ta'e mig, Fru Canth sprang ned igen i Armene
paa Sundt.
Herluf tog imod Skaalen: Ja, sagde Fru Canth, jeg skal nok tage
Billetter--hos Faetter Grevesen.
Lidt efter gik man. Den indbundne Pige stod ret op og ned og sov med
Lobelampen i Haanden, mens Selskabet defilerede forbi hende ud ad
Porten.
De fleste tog Drosker paa Halmtorvet. Men Familien Molbom gik.
Toldassistent Bastrup begyndte at gnave igen: det nye Paraplyhaandtag
faldt ham ikke i Haanden.
Lille Canth sad forknyt og "regnede", med den ene Strompe i Haanden,
paa Kanten af sin opredte S
|