dste Nyhed--bojede sig
halvvejs sammen over Grotten.

Hele Rummet var en Forvirring af Viftedekorationer, eftergjorte
Skjolde og opspaendte Papirparasoller, som stod og som hang.

Og midt i det hele havde Adolf i sidste Ojeblik, i det fulde Lys fra
Vinduerne, paa en Piedestal lige ved Doren, stillet en Prins Karneval
i skrigende gult Silke--en Rest fra et Maskebals-Arrangement--der
ragede op over alt med sin sejrrige Brix i Haanden.

Doren stod ikke for Folk, der kom og gik. Det var en Beundring:

Hvad han havde for Ideer--Naar blev _han udtomt?_--Ja, man maatte
forbavses ... Alle snakkede.

-_Mig maa_ De hjaelpe med noget fixt til en Kotillon, sagde en lille
Dame og rejste sig paa Taeerne.

Alle Damerne vilde kun handle med Adolf, og de traengtes sammen om
ham--under Kineseren--som Konfirmandinder, der vil have skrevet Navn i
Psalmebogen, om Praesten:

-_Bedste_ Hr. Adolf--_mig_, sagde lille Fru Canth, der var her med Fru
Strom. Men Adolf horte ikke, han blev ved at gestikulere foran
Professor Gerster og en Kollega fra Fakultetet, som gjorde
Bestillinger til den hygiejniske Kongres:

-Men Hr. Professoren vil blive aldeles tilfreds--aldeles tilfreds,
forsikrede Adolf.

Fru Canth og Fru Strom opgav det og slog sig til Ro under Paafuglene:
Fru Canth skulde have en "net" lille Spiseseddel--"til selv at skrive
paa--men noget net"....

Travlheden blev ved. De to Professorer, som ventede paa et Overslag,
gik rundt og saa' paa Kunstblade. Lige under Trappen horte Berg
Professor Gersters behagelige Stemme sige til Kollegaen, der saa' i en
Mappe:

-Bedste Ven--Frederiks Hospital--Frederiks Hospital erklaerer vi, er
under Restavration under Kongressen.

Og Adolf, der var faerdig med Overslaget og kom hen til de to Herrer,
sagde pegende paa Kunstbladene:

-Ja--det er Fotogravurer, ganske nye ... Ikke til at skelne fra
Kobberstik....

Herluf gik tilbage i Kontoret; de to Malere var allerede gaaet. Den
gamle Adolf, der altid gik hjemlos om med en medtaget Filthat paa
Hovedet og ikke vidste, hvor han skulde gore af sig selv, og hvor han
skulde vaere, men trippede rundt og lagde et fortygget Penneskaft i
hver Krog, var idag helt forskraemt og havde allerede lavet sig til at
traske hjemad ad Bagdoren ... Gamle Fru Adolf vovede sig sjaeldent
stort laengere end til lige indenfor Doren i den nye Butik, hvor hun
stod lidt, i sin Regnkaabe, og smilte til "Frokenerne i Forretningen",
til hun havde set Sonnen:

-Hvad er