Form.

-Vi vil fra Scenen give Norden en Kunst og _vaenne det til et Sprog,_
sagde han.

Og som om han fik en egen Veltalenhed ved Samvaeret med denne Mand, der
fra dette Rum og Hus skabte saa store Ting, gav Berg sig ganske hen:
Ja--vi vil laere dem at _forstaa_, at _taenke_ videre i, at _fole_ i et
andet, det beslaegtede Sprog, i hvilken vi spiller--_vi_ rundt i Sverig
og Norge--og vore Gaester her ... Og Sprogene vil komme til at synes
_Dialekter_ overfor Folelsen af den store Enhed ... Det er Sagen for
hver, der forstaar, hvad Sprogs Enhed betyder.

-Og saa er det _Deres_ Tur, sagde han pludseligt, naar Sindene er
blevet modtagelige, Deres Tur: Lovgivningens og Kapitalens.

Han havde maaske ventet et Ord, men det kom ikke. Konferensraaden
betragtede Klatpapiret i sin Mappe. Og hidsigt, muligvis irriteret ved
denne Tavshed, sagde Berg:

-Og det _maa_ lykkes: _Ti uden Skandinavien er Kobenhavn en By uden
Opland._

Og da Konferentsraaden pludselig saa' op, som med et Ryk, sagde Berg
og slog Armene ned mod Kanten af sin Stol:

-Ja--vil De sige mig--hvad er der vel Plads til i dette Land?

Konferentsraaden havde loftet Hovedet, og Berg fulgte instinktmaessig
Retningen af hans Blik, der hvilede paa Skandinaviens Kort paa Vaeggen.
Med Ojnene paa Kortet, hvis hundrede Skibsruter bojede sig ind mod
Kobenhavn, sagde Konferentsraaden med sit ejendommelige Smil:

-Jeg har fundet Plads til en Havn.

Og i en anden Tone, bestandig betragtende Kortet, som hans Geni havde
aflaest dets Hemmeligheder, sagde han:

-Fire og treds amputerede os for Land ved Hofterne ... Nu har vi kun
Vandene tilbage, de _levende_ Vande, sagde han.

Der var nogle Ojeblikke stille i Kontoret, til Konferentsraaden vendte
sig om mod Berg og sagde muntert:

-Naa--og hvad er det saa, De vil?

-Kunne arbejde i Ro, hr. Konferentsraad, sagde Berg i samme Tone.

-Jeg vil vaere ganske oprigtig, sagde han og saa' paa sine egne Haender,
mens han talte,--der maa arbejdes meget, meget alvorligt: Nye
Ideer--nye Foretagender fordrer Tid--og naar den forste Nysgerrighed
hos Publikum, Nyheds-Rusen har fortaget sig--og den er maaske paa Veje
til at foretage sig--maa man stotte sig til--til ordnede Forhold for
at komme videre, sagde han.

Konferentsraaden havde atter hastigt set hen paa hans Ansigt:

-Ja--jeg har troet at se _det_, sagde han, at Publikum er blevet mere
"nogternt"....

Berg gjorde en ivrig Bevaegelse som for at falde ham i Talen: Naa,