Skuespiller, der ikke lod sig overdove--han havde i fem Aar
spillet aeldre Helte i Broderrigerne, med Hovedstation i Trondhjem, og
havde faaet en bred Diktion--blev ved paa sit halvnorsk:

-Lad os forst have kompletteret vort Personale ... Og man skal hore
fra os, _hore_ fra os....

Telefonen blev ved at ringe; det var fra Adolf: Hr. Berg maatte komme
strax. Berg oploste Konsiliet; den aeldre Helt maatte han lempeligt
skubbe ud af Doren, og endnu paa Taerskelen blev han greben af
Overlampisten, der skulde have Oplysninger om Belysningsproven for
Pressen.

Paa Trappen til Direktionsvaerelset havde der--til AEre for Hr. Staer
--samlet sig en liden Flok Skuespillere, der hilste; Primadonnaen
talte, bojet frem, hojt til en Kammerat paa Afsatsen nedenunder og
stak sine hojvristede Fodder frem mellem Tremmerne i Gelaenderet....

Ved Porten skiltes man ... "Ornulf", den aeldre Helt, skulde samme Vej
som Hr. Staer, og Berg naaede op i en Droske.

Udenfor Forretningen paa Kobmagergade var der formeligt Oplob foran en
Silkepapirs-Mandarin og -Mandarinfrue i naturlig Storrelse, der
valsede i Udhaengsskabet. Herluf gik ad Bagvejen ind i Kontoret, hvor
han hilste paa et Par unge spanskskaeggede Malere, der dovnede med
Cigaretter i Munden i en Sofa, og nikkede ind til gamle Hr. Adolf, der
sad bag en Tapetdor i et lille halvmorkt Rum fuldt af gamle
Kotillonsrester, og talte Kontrolmaerker fra Forretningen.

Adolf junior rev Doren til Butikken op og raabte noget ind:
Ja--Goddag, nikkede han til Berg og var vaek igen.

Har De set det? sagde en af de slove Malere og pegede paa Doren.

-Hvilket?

-Arrangementet, sagde han ... Vi har s'gu arbejdet hele Natten.

Herluf trak Doren til Butiken til Side for at gaa ud paa Trappen, der
var hoj som en Altan, og sendte i det samme en Ed ind til Malerne:
hele Rummet var paa en Nat blevet et lille Kina.

Den store Disk var rykket ud, og midt i Rummet stod der en
Kaempe-Mandarin og nikkede under sin Parasol; foran Hjornespejlene
prangede et Par udstoppede Paafugle over Guldpapirsskaermbraedtet, med
Halerne bredte ud over smaa Sofaer; og foran Langvaeggen, der blev helt
borte under Marokkotaepper og Majsstraabuketter og Palmeblade var der
bygget en Grotte af Vifter og udspilede Parasoller og Lampeskaerme,
hvor inderst inde en stor Kineserfrue sad og nikkede mellem to Lamper
... To skaeve Taarne af Mozart og Beethoven i Pap--"Medailloner til
Pryd over Pianoforter", der var Forretningens si