kret at
vende Agterspejl mod "Damen".

Men lidt efter lidt, ved Bordet, begyndte hun at gotte sig, da hun
saa, der var ingen Fare; Erhard behandlede hende ganske som Dame, og
de morede sig kun som et muntert Kotillons-Par, der har det rart med
hinanden i Krogen af en Balsal.

Lige med et sagde hun rask og tomte sit Glas:

-Aa--jeg si'er, jeg tog hjem at drikke The med Owans; og hun lyttede
efter Stemmerne i Nabokabinettet. hvor der nu blev livligt, og hun
listede paa Taeerne--Hys, sagde hun og slog med Haanden hen imod ham;
hvad hun havde for smaa geskaeftige Haender--hen til Doren og lagde Oret
til: Hys; hun holdt Fingeren op.

Hun morede sig over alting, over alle de fyldte Fade paa Bordet, over
Kellneren og over dem i SideKabinettet ... Erhard aabnede Doren til
Balkonen, og hun sneg sig med derud, stadig tyssende. De stod og saa'
ned i den stille morke Gade:

-Der boer min Svoger, sagde hun og pegede over paa Hotel d'Angleterres
lange Vinduesraekke--hun havde en egen Maade at skyde de smaa Skuldre
op, Erhard vidste ikke, om han nogen Tid havde set noget saa sodt:

-Han sover nu, sagde han.

-Ja, nikkede hun og lo sagte.

Og saa var hun kort hjem, havde ikke sovet hele Natten af Fornojelse.

Mathilde Stern var saamaen ellers kommen til den fulde Erkendelse, at
der ikke var det allermindste morsomme ved Livet.

Forst havde hun gaaet i Skole hos Froken Ricard, og saa havde hun
gaaet i Skole hos "Sostrene" nede i Genf; og saa var hun kommet hjem,
hvor hendes Moder altid havde et Oje paa hver Finger og et Par i
Nakken: Det var bare alt det gamle--stadig, skont hun nu var fulde
nitten Aar: Ikke at sidde med Fodderne over hinanden under Stolen; og
rette Ryggen, og ligge lige ud i Sengen; og "holde sit Fransk godt
vedlige"....

Om Sommeren, naar de laa paa Landet, gik Generalinden selv--lige som
et Lys i Ryggen--med sine to Dotre, en paa hver Side, til Bad. Hun
stod med Uhret paa Badebroen for at taelle Minuterne, mens Dotrene var
i Vandet. Mathilde, der elskede at pladske i Bassinet, naar Solen
skinnede, blev raabt an de Snese Gange:

-Din Teint, raabte Generalinden, om du vilde taenke lidt paa din Teint.

... Og det blev saamaen heller ikke anderledes, da hun blev gift ...
Bare, at hun havde "ham" over sig ogsaa--naar han var hjemme da--og
forresten som saedvanlig Generalinden, der spiste hos dem hver Sondag,
og Marie Kokkepige, Moderen havde givet hende med hjemmefra, da hun
blev gift....

Marie Kokkepi