-Nej, sagde Gerster med et Suk--det er det: man har s'gu mistet
Tilliden, du, til det, man selv gaar rundt og foler.

-Ja, sagde Herluf.

-Skal vi gaa ind til Mo'er? Gerster vendte sig.

-Ja--jeg vilde just sige det. Jeg skal gaa. Der var ingen Dore mellem
de tre Dagligvaerelser, det samme brunlige Taeppe gik over alle Gulve.
Alt var polstret, men i daempede Kulorer. Professorinden stod op fra
Skrivebordet, da de kom ind.

-Vi forstyrrer Professorinden, sagde Berg.

-Aldeles ikke, smilte Fruen (i Virkeligheden havde man altid en
Folelse, som om Professorinden kun fordrev et Kvarterstid i sin Stue
som en Vaertinde, der sidder og venter paa de Fremmede til Middag) ...
Vel har man travlt, sagde hun og pegede: Det er Kongressen, tilfojede
hun og smilte, mens hun tog Plads i "Visithjornet" bag et mindre
Marmorbord med en lille Standhylde, der indeholdt Professorindens
privateste Haandbibliotek: et Par Bind af Topsoe, Martensens Ethik og
Meyers Fremmed-Ordbog.

-Mo'er bespiser allerede den medicinske Videnskab, forklarede Erhard.

-Aa, det er kun nogle Sektionsmoder ... Sektionerne, der skal dannes,
sagde Fruen, og saa spiser de her hos os ... Gerster finder, disse
torre Komitemoder passer ikke mere for vor Tid, smilte hun.

-Maa jeg sporge Mo'er, sagde Erhard. Skal saa Fruerne med?

-Ja--vi ta'er dem dog med, Erhard ... Det er det mildnende Element,
mener Gerster, sagde hun. Erhard gav et Par halvmumlede
Ondskabsfuldheder tilbedste om de medicinske Fruer og Professorinden
sagde: Erhard--vi horer selv med til Lavet, og satte sig tilbage i
Sofaen (hun havde en egen bred Maade at saette sig tilrette paa under
Smaasladder, der mindede lidt om de tyve Aar i Provinserne).

-Naa, sagde Gerster, de taler vel ikke bedre om os.

-Nej, sagde Fruen og sukkede: du har Ret i det, og hun gav selv i en
vis hyggelig Tone, en lille Historie om en Kollega tilbedste. Man
talte i det hele frit hos Gersters--selv om de naermeste Venner: Man
kan jo se de smaa Svagheder, sagde Fruen, som havde hele
ProvinsSelskabets Skarpsyn for Smaating. Frisproget gjorde meget til,
at hver strax folte sig vel i Huset, som optaget i den naere Kreds.

-Naar Erhard blot ikke siger det ved Middagsbordet, sagde Fruen.
Erhard kender sin Fa'er ... Gerster har saa megen Korpsaand,
forklarede hun Berg.

Der blev talt om Spisestuen: om man virkelig ogsaa turde lade dem
spise tyve. Naar Mo'er vil ta' Skammekrogen bort, kan man spise fire
og tyve, sagde Erh