luf stod ved Vinduet, halvafklaedt allerede, da det flojtede nede
paa Fortovet. Det var Gerster. Kan jeg komme op? sagde han.

-Ja--men jeg gaar i Seng. Herluf smed Noglerne ned.

Lille Gerster sad ved Sengen med Overfrakken aaben og rod i Kinderne.

-_Hvor_ kommer _du_ fra, sagde Herluf, som laa i Sengen.

-Du--sagde Gerster--du, jeg tror, jeg elsker, brast det ud af ham.

Han fortalte om hende: Hun er det sodeste, du, sagde han. Hans Stemme
havde endnu over sig som en Klang af alle Staevnemodets Kaelenavne, som
han kom fra.

-Det er hende--den Gifte, sagde han og smilte. Han saa' ud som en Rus
ved sit forste Sold, som han sad.

Herluf havde ikke sagt et Ord. Men som var den en Sten, han loftede
for fysisk at dulme en stor Smerte, tog han om Hovedpuden og skod den
bort:

-Og _jeg_ tror, jeg imorgen bliver Victoria-Teatrets Direktor, sagde
han.

Gerster horte knap: Naa--endelig, sagde han. Og han blev ved at tale,
med sin saert vibrerende Stemme, mens Herluf Berg--virksomhedens Mand
fra imorgen--med Hovedet paa Armen blev ved at stirre paa dette
Menneske, der _elskede_.

* * * * *

Naeste Dag underskrev han Kontrakten.

Victoria-Teatret skulde, under Konsortiet: Martens, Adolf junior og
Herluf Berg, aabnes om tre Maaneder.

Et Par forste Kraefter havde Martens eller Spenner allerede sikret sig:
En Primadonna, som var blevet uklar med sin gamle Direktor, og en
Elsker, der et Par Aar havde givet sig af med at spille med tre
Stjerner som Gaest, Resten af Personalet tog man fra en Trup, der havde
rejst i Norge.

Saesonen vilde jo vaere langt henne, naar man fik aabnet, og man kunde
sagtens spille de Par Maaneder "paa Huset".

IV

Adolf og Berg var saa tidligt paa Benene for at traeffe Martens hjemme
og laegge Beslag paa ham, for han gik til sine Bygninger, at
"Bygmesteren" sov endnu, da de kom--Martens snuede i det hele noget
laengere, efter at Victoria-Restauranten var aabnet.

Fru Martens lukkede Doren op til Stuerne (hun talte som en lavmaelt
"Gaardkone" og tog ikke Ojnene fra dem), hvor Haedersgaverne paraderede
med Flor om, og Bordtaepperne var bojet sammen med Vrangen opad.

Fru Martens listede et Par Gange ind over Lobestykkerne gennem Stuen,
mens de ventede, til Martens arriverede syngende. Han sang den ganske
Dag nu i Travlheden, da Aabningsdagen naermede sig.

Konsortiet kom afsted, og ude paa Trappen stodte de paa lille Hr.
Canth, der gik ned: God Morg