ge havde vaeret hendes Barnepige, fra hun ikke var mere
end seks, syv Aar: Mathilde blev fint klaedt paa i broderet hvid Kjole
til Middag og bagefter spadserede de paa "Anstalten" med Marie Pige,
der altid skaendte med sit: Naa--Mathilde--det skal jeg sige til
Oberstinden.

Mathilde havde en Fornojelse: at lobe hen til Skovkilden--bag Maries
Ryg--og saette sig i det vaade Bassin og lade sig gennemblode, den fine
Kjole og Mamelukkerne, saa hun blev _gennemvaad_ lige ind til
Popoen....

Der sad hun saa, med sammenknebne Laeber, og strittede, til Pigen kom
og rev hende vaek....

Hjemme betog siden Generalinden hende den Slags abnorme Lyster....

-Gud vaere lovet, sagde Generalinden om Sondagen ved Kaffen: vi er en
_normal_ Familie--

... Dagen efter Restaurationbesoget kom der et lille Brev fra Erhard,
den naeste Dag endnu et; og et Par Uger efter svippede hun for forste
Gang herind ad Doren til de to Stuer ved Volden--halvt forskraemt og
halvt nysgerrig som en Kanariefugl, der har faaet et nyt Bur.

Lidt efter lidt kom han ogsaa hjemme--i Begyndelsen, naar "han" var
forrejst, og begge Piger var sendt ud:

-Marie Pige, sagde hun, stiv af Skraek, ved hver Lyd af en Dor. Marie
Pige var hendes evige Angst--Provsten, som de kaldte hende.

Det var fra en Aften hjemme hos Mathilde, da Pigerne var sendt bort,
og Mathilde krob sammen i sit Hjorne med det lille Hviletaeppe over
Fodderne, mens Erhard fortalte Skolehistorier--Skolehistorier var
Mathildes storste Fornojelse, og selv var hun evig fuld af
Fortaellinger om Skolen og "Sostrene"--:

Det var en Sommer i Jylland, hvor Erhard havde bygget Lovhytte i
Byskoven (det havde iovrig vaeret hans eneste og saere Anfald af
saadanne umiddelbare og naive Drengepassioner) med Stedets
Hojaervaerdigheds to Sonner, hvor de saa havde roget og brygget Punsch
for Indtaegten af solgte Ordboger, saa de kom snurrende hjem, indtil de
en Dag blev opdagede af den forfaerdede Provst....

Erhard skildrede Provstens Forfaerdelse, og Mathilde lo, saa det
klukkede--da de med et horte Marie Piges Trin i Spisestuen, og
Mathilde fo'r op:

-Hys--Provsten, sagde hun.

Og Erhard maatte listes ud--Mathilde gik i Forvejen--gennem den morke
Gang, han kneb hende i Armene, mens hun blev ved at hviske: Men
Provsten--men Provsten, til han var vel ude.

Saa lob Mathilde lige paa Marie Pige i Gangen:

-Men er Fru Mathilde her? Marie Pige kaldte aldrig sit Herskab andet
end Fru Mathilde.

-Ja-a, sagd