jorde Frederikke Sporgsmaalet om
Serveringen. Fru Canth kan vel nok laane os sin Stuepige--som hun
bli'r fodret med Billetter paa "Bladet" ... Og saa ta'er vi forresten
en Lejetjener, sluttede Froken Frederikke.

-Ja, ja, sukkede Fru Gravesen. Hun taenkte kun paa "alle de fremmede
Ojne" paa sine Ting. Der bliver noget ruineret i et Hus i otte og tyve
Aar, og svaert er det at faa fornyet: Ja, ja, sagde hun. Fru Canth ved
vel ogsaa, hvad det vil sige--og hvad der gaar i Lobet i Aarene ...

Hvad Theodora angik, indsaa' Fru Gravesen nok, at hun _var_ ikke
rigtig egnet til Festiviteter.

Familien Gravesen skiftede gennemsnitlig Pige fire Gange om Aaret. Men
det var og blev trods al Skiften den samme Race af smaa pandekrollede
og uvaskede "Underjordiske", som de stadig fik i Huset og hvortil
ogsaa Theodora horte.

Theodora, der altid var i Slaeber, glemte en Spildevandsspand paa hver
Trappe og havde altid ubeskrivelige Privatejendele til Torring paa
Kokkentrappegelaenderet i Gaarden, hvor hun holdt Staevnemoder med
vandkaemmede Kaerester, der snedigt fralokkede hende hendes otte Kroners
Lon om Maaneden.

Theodora var den eneste i Huset, der var fuldstaendig uberort af
"Ballet", og ubekymret sang videre i sin Kaelder, saa hun undertiden
overdovede alle Froknerne.

Indbydelserne var sendt ud, og Froken Frederikke skulde indrette
Vaerelserne.

-Dagligstuen bliver som den er, sagde hun, mens hun begyndte at
inspicere Huset. Dagligstuen var allerede et modent Vaerk af Froknernes
Arrangementstalent: med Sofaen ud paa Gulvet foran en fantastisk
Dekoration af hjemmegjorte Makartbuketter og tre
Skillings-Kineserparasoller--omslynget af to kaekke Chenilletorklaeder,
der en Sommersaeson havde draperet Froknerne, naar de gik til Bad.
Iovrigt var der mange trebenede Smaaborde i Krogene med Genstande,
indleverede "Bladet" til Anmeldelse, som Hr. Gravesen havde for Skik
at "reservere sig" og samle. Paa Vaeggene strakte sig "Vifter" af
rammelose Fotografier; og det Hele henlaa i en klaedelig Dunkelhed, da
de to Lag Gardiner var trukket for, saa man knap kendte hinanden for
Morke.

-Dagligstuen bli'r, som den er, sagde Frederikke ret fornojet. Men
vaerre var det i Stueetagen, hvor der skulde danses: De gronne Gardiner
er umulige, naar Moblerne bliver flyttede ud sagde Frokenen.

-Ja, sagde Fru Gravesen--de synede begge de gronne Gardiner, der havde
holdt ud fra hendes Bryllup--: de er jo slemme.

-_Umulige_, sagde Froken Frederi