det, Mo'er? sagde han i Skyndingen.

-Det er ingen Ting, Konstantin, sagde hun og gik saa igen.

Lidt efter lidt blev det stille i Butikken. Adolf kom op og satte sig
tungt i Sofaen: _Det_ var en Dag, sagde han.

Herluf lo: Naa--hvor mange Dusiner Papirs-Tallerkener er der saa solgt
til Vaeggepryd, sagde han.

-Gud forbarme sig, sagde Adolf, mange desvaerre--dem saelger vi jo med
Tab ... Man maa jo skaffe Folk indenfor sine Dore.

Han rejste sig igen og taendte Gassen for at vise Berg
Indbydelseskortene til Teatrets Belysningsprove for Pressen.

I Butiken var der blevet tomt, og det skumrede lidt efter lidt. De tre
"Frokener" sad traette foran den store Grotte, hvis Lamper var gaaet
ud. Og kun den store Mandarins hvide Skaldepande lyste, op og ned, i
Skumringen, mens han nikkede.

-Taender vi saa? sagde Adolf fra Trappen.

* * * * *

Berg gik hjem og spiste hos gamle Adolfs. De to gamle ventede allerede
i Spisestuen, hvor en ny Buffet med Spejle stod paa Langvaeggen, prydet
med en stor pletteret Opsats, hvor paa en Spejlglasbakke tre Svaner
svommede under en Aakande--en Fodselsdagsgave fra Konstantin til sin
Moder.

-Jeg holder jo ikke af det, sagde Fru Adolf--hun havde den Vane at
traekke Folk hen i Krogene for at lette sit Hjerte lidt, naar
Konstantin gik ud af Stuen--jeg holder ikke af det ... det "Elektro"
... Vi spiste med Jern. Hr. Berg, til den Dag, vi havde "aegte" ...
Adolf gav mig tre Gafler hver Jul, til vi havde atten....

-Naa, min Pige, du har saamaen forstaaet at samle godt med Solvtoj,
sagde gamle Adolf og pegede over mod Skabene, hvor Husskattene blev
opbevaret, indpakket i defekte Lagener og Tarlatan.

-Ja, ja, Adolf, sagde hun, naar man siden kan det, Mand.

Konstantin kom ind igen, og de satte sig tilbords. De fik ingen Suppe,
men i Stedet for en Mellemret med mange fine Ting i Krustader. Siden
Konstantin havde vaeret de to Aar i Frankrig, spiste de hos Adolfs
efter en fransk Kogebog, Konstantin havde bragt med fra Paris. Fru
Adolf fik det oversat af en Niece og havde snart gennemstukket alle
Bladene med sine Strikkepinde for at indpraente sig Ordene. Men det var
og blev hende en svaer Ting--"de putter saa meget sammen", sagde hun
til Berg--og hun sad med Livet i Haenderne over Krustaderne.

-Hvordan er de, Adolf? sagde hun og flyttede sig paa Stolen.
Konstantin turde hun ikke sporge.

-Udmaerkede, min Pige, udmaerkede, sagde den gamle, der pustede med