til Hojmesse.

Paa Scenen dannede man Tog for at gaa endnu en Gang helt gennem Huset.
Ogsaa de to Fruer listede ud af deres Krog og sneg sig ned gennem
Gangene.

De kom ned i Foyeren, Latteren og Stojen af Skuespillerflokken dode
bort henne i Korridoren. Fru Adolf og Fru Martens blev staaende i den
store Sal, de begyndte saa smaat at vande Hons igen, hver paa sin Side
af den gyldne "Victoria" ... Og dumpt lod helt herud Lyden af
Jerntaeppet, der rullede sig ud som en truende Vaeg og faldt tungt i
Gulvet, for forste Gang.

Alle var gaaet, og "Konsortiet" sad, lidt mat, i Kontoret.

-Nydelig Dag, nydelig Dag, sagde Martens til Hr. Spenner, der kom
ind.

-Ja, ja, Hr. Spenner stangede og bugtede sig som en glat Aal: Og den
forste Prioritet bliver tolvhundredetusind i Centralbanken.

-Hva'?--Satan, Adolf forsogte at rejse sig, men faldt igen tilbage i
Saedet, med Haenderne ned mod sine Laar.

-Ja ... Konferentsraaden havde netop Lejlighed iaften ... Og man skal
vel ikke kobe Katten i Morke, Hr. Spenner gned Haenderne og lo: Satan,
sagde Adolf blot igen. Der var Ojeblikke, hvor Adolf, der i det Hele
taget var anlagt til at beundre, var helt "borte" over Spenners Geni
for Forretninger.

Konsortiet havde i Stilhed traengt til en stor Prioritet.

* * * * *

-Asta--du blir forkolet ved at sidde ved det Vindu. Det var Fru Heltz,
der raabte fra Dagligstuen, hvor hun arbejdede ved Lampen med Fru
Juergens, ind i det morke Kabinet til Asta, der sad ved et aabent
Vindu.

Asta svarede ikke, hun havde bojet sig frem bag Gardinet: nede i
Frederiksberggade horte hun nu Stojen af Stemmer og mange Vogne.

-Ja--det var dem--hun slog Gardinet for, som om nogen skulde kunne se
hende fra Gaden, og hun lyttede i Morket, anspaendt, til Stemmerne
dernedefra.

-Det er Teatervogene, sagde Konferentsraadinden inde i Dagligstuen ...
Fra Vitoriateatret....

-Naa, saa er da ogsaa _den_ Fest forbi, sagde hun.

-Der er saamaen ogsaa snakket nok om det, sagde Fru Juergens. Asta sad
stille bag Gardinet. Strommen god sig forbi--Trin og Stemmer og Latter
... Hun bojede sig frem, fangede de enkelte Ord og nu Herlufs
Navn--Gang paa Gang hans Navn.

-Ja--det var gaaet godt ... det var gaaet godt; hendes Hoved sank ned
mod Karmen.

Strommen var forbi, og Stojen tabte sig langsomt. Asta maerkede ikke,
at Vinden fra det aabnede Vindu tog unaensomt i de lange Gardiner, med
Hovedet stottet mod Karmen stirrede hun