, at
Guvernanten bare kildede. Alle strommede sammen, da Turen kom til
Scheele, og Genferinden tog hans Haand.

-_Scheele_, sagde Fru Dunker naesten skrigende og gik et Par Skridt
frem, hun havde ikke taget Ojnene fra den "Chiromantiske" Laererinde
fra det Ojeblik, hun begyndte sine Kunster:

Scheele tog sin Haand los, og der var et kort Ojeblik stille i Stuen,
til Fru Canth sagde: Ja, jeg siger det jo--hun kildrer, og fik Sundt
praktiseret hen til Klaveret for at spille en Vals.

Hun bod Bastrup op, og de begyndte at valse paa Taeppet, rundt om
Moblerne. De andre fulgte efter og selv Molbom stod op fra Toddyen og
kom frem i Doren: Vi to, Mo'er, sagde han og bod Fru Molbom op, der
drejede i Valsen som et svaert Taarn midt paa Gulvet. Fru Strom hentede
Obersten, og de dansede alle, aandelose og stodende mod Moblerne, mens
Sundt spillede, og Fru Canth sang til, i Armene paa Bastrup.

Agathe sneg sig forbi sin Moder og blinkede: De er i Sovekamret,
hviskede hun og begav sig tilbage paa sin Post med nogle ranglede
Legemsbevaegelser, der skulde udtrykke Ligegyldighed.

Inde i Sovekamret talte Fru Dunker heftigt og sagte, siddende foran
Scheele med Ryggen til Doren, holdende ham fast i en Krog, mens hun
hviskede en Strom af Ord, og han svarede, halvhojt, i korte opbragte
Saetninger, og hun atter hviskede, bevaeget og naesten, som hun hulkede.

Mitte var vaagnet ved Lyden af Stemmerne, og hun var kroben ned ved
Fodenden af sin Seng, hvor hun sad ubevaegelig og stirrede paa de
stridende med store Ojne.

Agathe gik helt hen til Portieren. Nu horte hun, at Fru Dunker graed,
og Scheele gik op og ned foran Spejlet, mens Fru Dunker talte
klagende.

Putte var ogsaa vaagnet og var kroben ned til Sosteren, angst ved at
hore nogen graede, taet ind til Mitte, der stadig sad ubevaegelig og
lyttede, stirrende paa den graedende Fru Dunker....

Det var Fru Strom, der ude i Spisestuen hojt bad Agathe om et Glas
Vand, idet Scheele slog ud med Haanden mod Fru Dunker og gik.

Fru Dunker blev ved at graede, mens Bornene horte Valsen og Trinene
inde fra Stuen. Tilsidst rejste hun sig og gik hen til Vaskebordet for
at vaske sine Ojne. Men saa begyndte hun at graede igen og rakte Armene
op i Luften: Aa--Gud nej--aa Gud nej ... sagde hun.

-Hvad er det? hvidskede Putte. Hvad er det? Men Mitte svarede ikke,
blev bare ved at sidde og stirre ud i Luften, efter at Fru Dunker var
gaaet.

Inde i Dagligstuen dundrede Guvernanten en Galop, og