et.

Schroder saa sig rundt, der laa Gardiner paa alle Stole: Og imorgen har
vi dem, sagde hun. Hun kom ned af Stigen og fik Skoene paa sig med et
Klask: Det er grueligt med den Varme om Benene, sagde hun.

Schroder havde det med Varme allevegne, og fra den forste Junidag var
hun evig paa Vej gennem Haven med et Lagen; hun badede i Dammen: Der er
ingenting paa Jorden som Vand, sagde hun.

-Naa, i Guds Navn, hun saa til Gardinerne: saa haenger vi op inat.

Nede paa Hojen var de begyndt at trille med Laag.

-Vor Herre bevares, sagde Schroder og saa ud over Gruppen: hvad er dette
for en Altergang? Her maa vi ha' Benene rort.

Hun fik Bornene op i Raekker og de begyndte at marchere. Ida tog hende i
Haanden og, da de var gaaet et lille Stykke, kom Herredsfogedens
Ingeborg og tog Schroders anden Haand:

-Se, sagde Foged-Barnet til Schroder, jeg har Broncesko.

Men Skovriderens Drenge gik og klaskede Kroens Pigebarn bagi, for de kom
sidst.

Lidt efter legede de Enke nede ved Dammen. Brandt var fulgt med og af
lutter Glaede stod han Bornene i Vejen, hvor de saa skulde lobe:

-Nu ka' man da hore dem, sagde han.

-Ja, sagde Schroder og skod til sine AErmer: men jeg har tolv Fag at
haenge op.

Fru Brandt og Sofie gik, lige ranke, med Fadene med Smorrebrod, gennem
Haven op paa Hojen for at daekke.

Ida var saa lykkelig. Hun lob to Gange hen og kyssede Schroder paa
Haanden, uden at sige et Ord ...

"Herskabet" skulde i Skoven paa to Vogne og var svunget ud af
Indkorselen, mens Konferensraaden sad midt i Ungpigevognen som en Bisp.
Fru Brandt gik over til Hovedbygningen med Stedets Avis.

Schroder stod i Fadeburet, hvor hun havde pakket Madkurvene.

-Pyh, jeg har ikke et Stykke under, sagde hun og slog sig fortil, paa
den Sirtses: Og nu kan man begynde at rydde op i Gaestevaerelserne.

Hun lob ud gennem Kokkenet, hvor tre tilbundne Husmandskoner passede
Folkenadveren, og over Gangen ind i Gaestevaerelserne.

-Naa, sagde Schroder, her flyder det.

Alle Dorene mellem Kamrene stod aabne og Kufferterne havde ingen lukket.
Kjoler og Skorter laa der og hang der. Schroder snakkede, mens hun haengte
op og flyttede.

Fru Brandt sagde ikke noget, men gik rundt og loftede Nederdelene op,
saa hun kunde domme om Stofferne:

-Ja, de kan, sagde hun.

-Naa, sagde Schroder og vendte sig; hun var iforvejen: med Undertojet er
det nu ikke altid saa stort hos de Kobenhavnere ... Det kan man se paa
saa tit her maa vaskes.

Fru