FREE BOOKS

Author's List




PREV.   NEXT  
|<   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54   55   56  
57   58   59   60   61   62   63   64   65   66   67   68   69   70   71   72   73   74   75   76   77   78   79   80   81   >>   >|  
hojlydt _sit_--undtagen Kammerherren, Provsten og den Enarmede, de stod sammen midt i Stuen og talte om Regeringen, der kendte sit Ansvar. Ellers var det en Vise om Lystighed og de spiddede Projsere, saa Krigen lod som en Fanfare gennem Stuen af munter Stormen paa og saftig Spog og glade Signaler--indtil Frederik Klint, en Student, der var her i Besog og ikke kunde gaa med paa Grund af en manglende Finger, han havde faaet skudt af ved Skydeovelse i en Skytteforening, greb sit Glas og raabte, hed af Krig og Punsch: -Ja, lad dem komme, lad dem komme--vi ta'er imod dem. De raabte alle med, med skinnende Ojne, og paa en Gang sang de, "den tapre Landsoldat", med hoje, larmende Roster, alle--undtagen Provsten, der begyndte at gaa op ned paa Gulvet, urolig som paa de store Offerdage i sit Sakristi, og Kammerherren, som kun stod med sit hvide Skjortebryst frem og smilte. Gamle Fangel vaagnede af sit Blund ved Sangen. Ja, i Guds Navn, sagde han--med den Saetning plejede han at fortsaette sit Livsvaerk efter hver Skraber--, og han begyndte at nynne med dem, der sang--hojere og hojere (Studenten oppe paa en Stol) saettende i paa hvert et "Tyskerne", de sang, som slog de dem ned med Naever for deres Fod. Sofie kom ind med tilbundet Hoved med Aviser og Post, mens de sang endnu, og de holdt alle op som med et Ryk: -Endelig, endelig, sagde Provsten som stakaandet og greb efter Tidenderne. De havde ventet paa Posten i Timer nu. -At han dog kom tilsidst, sagde Baronen febrilt, og sogte sin Avis i Bunken. -En ka' vel ikke fly'e med Ilpost, sagde Sofie, naar Vejen' er saa glatt', at En knap ka' kryv', naar En ikke vil stikk' i Sivsko. -Ja, de vil snuble, de vil snuble, raabte Klint og knyttede sine ni Fingre. De stod alle runde om Lampen, to, tre om hver Avis, saa ingen kunde laese: Lad Provsten laese, sagde Sten. -Ja, vil Hojaervaerdigheden laese, bad de alle, mens de satte sig rundt om Bordet, og Provsten fik aabnet Bladet for den tredje; Depecherne var kun de kendte, men der var en Korrespondance fra Dannevirke i "Bladet"--den kunde han laese; -Ja, laes, laes, raabte de alle. Hans Hojaervaerdighed holdt det lovemankede graa Hoved rankt, og med sin myndige og runde Stemme, der fyldte Stuen blodt, laeste han bredt og klart Korrespondancens Ord, som oplaeste han en Proklamation; mens de andre sad med Blikket faestet paa hans Ansigt, taust hengivne, et Par med foldede Haender--og han blev ved at laese. Sof
PREV.   NEXT  
|<   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54   55   56  
57   58   59   60   61   62   63   64   65   66   67   68   69   70   71   72   73   74   75   76   77   78   79   80   81   >>   >|  



Top keywords:

Provsten

 
raabte
 
begyndte
 

snuble

 
Bladet
 
hojere
 
undtagen
 

kendte

 

Kammerherren

 

knyttede


sammen
 

Sivsko

 

Fingre

 

Hojaervaerdigheden

 
Enarmede
 
Lampen
 

Baronen

 

febrilt

 

Ellers

 
tilsidst

Ansvar
 

Bunken

 

Ilpost

 

Regeringen

 
Bordet
 

Proklamation

 

Blikket

 
oplaeste
 

Korrespondancens

 
faestet

Haender
 

foldede

 

Ansigt

 

hengivne

 

laeste

 
Depecherne
 

Korrespondance

 

tredje

 

aabnet

 
Posten

Dannevirke

 

hojlydt

 

myndige

 

Stemme

 
fyldte
 

Hojaervaerdighed

 

lovemankede

 
stakaandet
 

Signaler

 

saftig