agt.

-Born dog, Born, sagde Fru Gravesen beroligende op fra Kokkentrappen.
Hun havde Kogekone og gik og skammede sig nede i Kokkenet for hvert
nyt "Kar", der manglede.

Striden horte pludselig op, da det ringede. Det var Froken Michelsen,
Damefrisorinde, der skulde tage Froknerne i Arbejde og som blev
installeret i Kaelderen i en Slags Strygestue, hvor alle Balkjolerne
laa udbredte paa Sengene. Det gik efter Alder og begyndte med Froken
Ida, den yngste.

De faerdige Frokener gik hvilelose rundt i Huset i Friserkaaber,
stivho'dede for ikke at skade Frisurerne.

-Den evige Ringning her er, sagde Froken Amalie, som stadig flygtede
fra Gangen ind i Balsalen.

Det var et Bybud. Theodora havde hentet til Fru Gravesen, som ringede.

-Tak, sagde Fru Gravesen: Vil De gaa herind? hun aabnede Doren til
Vaerelset bag Balsalen og lukkede den efter dem igen.

-Det var, sagde hun--det var (og hun tog hastig et Etui op af
Kjolelommen), om De maaske vilde vaere saa god ... at bringe denne hen
--et Sted (hun aabnede Etuiet og viste en mat Guldbroche med en hvid
Perle) ... Men, sagde hun, et _sikkert_ Sted ...

-Strax, hviskede Bybudet forstaaelsesfuld: i Lobet af et lille
Kvarter, Frue.

-Hvormeget? sagde han og blinkede diskret, idet han stak Etuiet til
sig.

-Ja ... jeg ved ikke, sagde Fru Gravesen helt ulykkelig.

-Ta'r saa meget, vi kan faa.... Er besorget Frue, _er_ besorget,
opmuntrede Bybudet. Han havde saadan en egen Maade at gore sig halvt
usynlig paa--henad Gangen; og Forstuedoren lukkede han sagte med et
nyt Nik.

Det var Fru Gravesens "Haedersgave", Brochen med Perlen; hun havde
faaet den til Solvbryllupet af Redaktionspersonalet Men det var det
eneste, hun kunde taenke sig at skaffe Penge paa:

Og der forslog jo ingenting til den Kogekone; det var, som
Tikrone-Sedlerne rentud kunde smelte i hendes Fingre. Ja, ja, det er
ingen Sag, naar man kan ta' til fremmedes Ting, taenkte Fru Gravesen.

-Nu kommer jeg, nu kommer jeg, raabte hun ind i Strygestuen, hvor
Dotrene allerede begyndte at klaede sig paa.

-Og der var ogsaa Lejetjeneren at betale endnu, og Drikkepenge til
Stuepige og Frisorinden ... Fru Gravesen regnede, mens hun gik.

-Hvad fik De? sagde hun til Bybudet, da han kom tilbage (hun var faret
sammen, hver Gang det ringede): Tre Tiere, hviskede han fortroligt med
Haanden op for Munden.

Fru Gravesen sukkede lettet, hun var i det mindste glad, at hun ikke
behovede strax imorgen at gaa til Gravesen