ere, at Damerne
resultatlost studerede for at tyde deres Navnechiffer. Han vendte sig
til Herluf--de holdt sig altid sammen--der konverserede en fregnet
syttenaarig i fodfri Kjole om Udstillingen:

-Nej--han kunde ikke finde det--det gjorde ham ondt: Der var intet
_Foredrag_ i det Billede ... Baade Herluf og Hein talte vaegtigt om
hvad det var, benyttende alle Slags Kunstord--med en stadig hemmelig
Fornemmelse, som gik de frem paa tynd Is, indtil det blev dem en Vane,
der ikke mere generede.

-Ja, det nyttede ikke ... Den fregnede vidste, det var en "landlig"
Smag: Men hun elskede nu en Gang Carl Helsted....

-Han har Hjerte, sagde hun og saa' svaermerisk ud. Hun havde Underbid.

Hein blev ved at flojte svagt, mens han saa' ud mod Kandidaten og
Froken Kornerup, der floj under Lysekronen saa taktfast i Mazurkaen
som et Par Traner paa gloende Tallerkener.

-Det er os, sagde "den landlige Smag"....

Da Herluf og Hein gik hjem, skaeldte de Damerne ud og raillerede over
deres Klaeder som et Par Kommis'er fra en Modebutik. De blev forsorne
og brugte hojst "indgaaende" Ord om alting--ligesom paa Danseskolen:

-Gaes, sagde Hein endnu en Gang og borede Haenderne i Frakkelommerne.

Om Sondagen efter Middag sad de i Heins Stue, der var udstafferet med
nogle gamle Mobler fra et forhenvaerende Rygevaerelse. De talte kun
lidt, sad mest og rog og dosede.

-Du, sagde Hein langsomt. Ja--hvad mon det egenlig bli'r til?

-Hvilket?

-Med _En_, sagde Hein og stirrede ud i Luften.

-Ja, sagde Herluf og stirrede ud i Rummet, han ogsaa ... Hvad mon?

Ud paa Foraaret, da Examen naermede sig, fik de Extratimer om Aftenen.
Det trak ofte ud til Klokken ti, for de kom hjemad. De gik i Flok hen
gennem Straederne mod Frederiksberggade.

En aeldre "Dame" fra Kvarteret stod saedvanlig Forpost paa et af
Hjornerne med sin Silkeparaply som Gevaer ved Fod. Hun lod til
Ynglingene falde nogle stille Kaeleord, der besvaredes med Skaeldsnavne.
Det blev til Raaheder, som regnede over Pigen. Viceduksen puffede
hende i Rendestenen, saa Damen hvinte, og det gik los med Skaeldsord
igen.

-_Sludder_, sagde Ole Martens, der kom til og skod de andre vaek--han
drev altid afsted sine halvhundrede Skridt bag de andre--God Aften,
Marie, sagde han og rakte Damen Haanden som en Veteran en gammel
Vaabenbroder.

-Man ved s'gu nok, hvorfor I kvidrer, sagde han med sin Bas, idet han
gik videre bag de andre.

-_Ronnebaer_, sagde han og spyttede ud mellem Fo