mule Skorter i Haanden.

-Men der er jo dem, sagde Fru Brandt, bydende et Fad frem: som gerne vil
vaere blandt de forste til at ha'e en Ting.

-Og naar man saa, sagde Fru Lund, ikke har andet at taenke paa, saa er
det jo rimeligt.

Fru Lund, der altid talte i en Tone, ligesom hun tyssede paa nogen, gik
over til at tale om Prisen paa Smorret:

-Nu var Levy igen gaaet fire Skilling ned.

Fru Brandt forstod det ikke, for hun havde hele Tiden holdt Prisen.

-Ja, sagde Fru Lund og rystede paa Hovedet, hvor hun i Nakken havde fire
smaa Kroller, som var ombunden med et Flojlsbaand: men det kommer vel
af, at det hjemme hos os ikke altid arter sig ligedan ... Gud ved,
hvordan det gaar til.

-Saa ta'er vi os en Snaps, Skovrider, sagde Brandt, der sad og saa, saa
paa den ene og saa paa den anden: Har Barnet noget?

Ida smurte selv med en Kniv uden Egg: Man maa vaenne Born, sagde Moderen:
de har godt af det.

-Skaal, Forvalter, sagde Skovrideren, og de talte om, naar
Konferensraaden kunde ventes. Det blev naeppe for om et Par Maaneder, i
Slutningen af Juni.

-Naar det konne er af Skoven, sagde Skovrideren.

Efter Bordet skulde Ida i Seng. Faderen tog hende op paa sit Knae, da hun
sagde Godnat, og lod hende ride.

-Du stoder s'gu Peber med Barnet, sagde Skovrideren og lo, og Ida sagde
Godnat til de andre, en efter en.

Skovriderens gik Klokken ti.

-Har Du Armen, sagde Lund, for morkt er det.

-Madam Brandt er s'gu lidt stikken alligevel, sagde han: hun kan s'gu
ikke glemme, En har kendt hende som Husjomfru ... og de Ting.

-Men de er dog hjaelpsomme, Lund, sagde hun.

Til det svarede Skovrideren ingenting. Men hun fylder jo godt for en
Bordende, sagde han kun.

-Og hvor er der sirligt, sagde Fruen. Det var altid hendes dybe Undren,
naar hun var hos Fremmede.

Lunds gik hjemad.

Men Fru Brandt var rundt at lukke for sine Solvsager.

... Ida havde Barneselskab, som skulde vaere nu, for Konferensraaden kom.

Bornene drak Chokolade paa Hojen, der stodte op til Herskabets Have.

Smaapigerne sad, stivede, paa Rad. Kroens to sad ved Enden af Bordet i
skotsktaernede Vinterkjoler og med Orenringe, mens de alle drak og
spiste.

Fru Brandt, der gik omkring, i hvidt Sjal, og skaenkede, sagde:

-Ingeborg har vist ingenting?

Ingeborg var Herredsfogedens Eneste og havde filerede Halvhandsker med
graa Slojfer.

Man horte ikke et Kny.

Ida, der var den mindste af dem alle, gik rundt og viste sine Dukker
frem t