et hos ham, saa' han, som et Landskab, Solen
pludselig belyser--hele sit Liv, det fjerne ganske naer.

* * * * *

Erindringen om hans forste Hjem i Skovridergaarden paa Als viste sig
altid forst for ham i _det_ Billede: den runde Dam med sin
Gronsvaerkant, hvor Barnepigen sad med Benene op under sig og strikkede
paa sin Hose, samt Lysthuset foran Dammen med de fire hvide Sojler og
ved Siden af Gangbraedtet, hvor han listede sig frem skaevende og bange
for at kigge ind i "Lunden", hvor der var ganske stille, og hvor
Barnepigerne sagde, at _der_ boede "den store Mand"....

Herluf legede rundt om Dammen, og ovre paa den anden Side krob han op
paa Stakittet og holdt sig fast: Ude paa Engen vadede Landsbydrengene
i Aaen med deres bare Ben og langt borte laa "Fa'ers Skov"--til han
faldt ned og skraalte, og Barnepigen satte i med et: Naa--saa ... og
fik ham samlet op.

Saa faldt de i Sovn, begge to, ved Siden af hinanden paa Gronsvaeret,
mens Myggene stak dem, saa Herluf havde Buler over hele Kroppen.

Til Moders Fodselsdag blev der bundet Kranse til Lysthuset, af
Guldregn og Sirener, og "Thebordet" var daekket derinde om Morgenen.
Fremmede Damer gik rundt om Dammen i stive Skorter og sad i Solen paa
Baenkene og lo med deres Kopper i Haenderne, mens lille Herluf lob rundt
i Flojelsblusen og bod Kager om.

Om Formiddagene legede Herluf i Gaarden: Mo'er holdt Udkig fra sit
Vindu. Han jog--langt borte--efter Kalvene, saa de satte i Galop fra
Vandtruget paa deres slatne Ben; Rugehonen laa med bredte Vinger over
Kyllingerne i Solen ved Stalddoren--de rullede ligesom smaa gule AEg
mellem Gaardstenene ... Og Lars korte Ho ind, mens Moderen lukkede
alle Vinduer op, for at Duften kunde traekke ind i Stuen, og saa kom
Ruglaessene med alle Orentvistene....

Lars fandt alle Mettes Killinger oppe i Hoet over Toftene, det var en
hel Kurv fuld af smaa, snoftende Blinddyr, som Herluf bragte ind i
Kokkenet for at give dem Maelk ... Da de blev druknet i Dammen,
allesammen i en Saek, graed Herluf saa laenge, til han tilsidst kom i det
morke Kammer....

Og saa blev det koldt, og Havedoren blev til et Vindu, og Moder lo ad
Fader, naar han gik i sine store Traeskostovler til Skoven og slog paa
Ruden til Farvel.

Moderen sad ved Vinduet om Eftermiddagen, Herluf stavede med Bogen i
hendes Skod; siden saa' han Billeder, liggende paa Gulvet, paa Maven,
mens Moderen syede--Plejlens Lyd horte man gennem den still