am.

Hr. Gravesen korte ham venskabeligt rundt til
SporvognsselskabsGeneralforsamlinger og reducerede saa Referatet til
ti Linjer, naar han endelig Klokken halv tolv naaede ind til Kontoret
ude fra Smallegade.

Berg havde staaet og set paa ham. Nu gik han hen til Skrivebordet og
tog et Par Manuskript-Konvoluter frem af en Skuffe. Men han kom ikke
laengere end til at spekulere over Skriften ... Alle Mennesker omkring
Tyverne havde dog kun to Slags Skrift. Den ene Part en rund
Barneskrift, der ikke var kommet bort fra Skonskriftbogen, kun var
alle Bogstaver skrumpet sammen og rynkede som et overgemt AEble; de
andre, hvis Bogstaver gav sig stramme nok, havde i Grunden blot strakt
de samme tynde Jomfru-Tegn den gale Vej, som havde de rejst dem med en
Stiver under hvert Bogstav....

Der lod et rask Bank med to Knoer, der meldte Lange.

-Da', Born--kom han ind. Hvordan gaar 'et? Goddag, Hr. Arnoldsen. Han
kom til Saede.

-Tak. Og dig? sagde Berg.

-Tak--brillant. Brillant s'gu ... Sidder nede paa Boulevarden disse
Formiddage, dejlige Formiddage, du--foler s'gu, hvordan det vokser for
En ... Billeder faar man, med et Lys over--Lange fangede dette Lys med
sin hule Haand og klaskede det paa sine "Billeder"--Har s'gu forresten
et Par Smaastumper med, sagde han flottere, som jeg vilde laese for
dig.

Arnoldsen gjorde Mine til at ville rejse sig fra sit Arbejde: Bliv
bare siddende, kaere, sagde Lange. De forstyrrer ikke. Han havde faaet
en Bunke Papirer op af sin Lomme af Format som Kancelliakter og rodede
rundt--paa hvert Ark svommede der kun et Par enkelte laeselige
Saetninger rundt mellem mange saere Tegn--: Besynderligt--jeg havde s'gu
et Gulv, et brillant Gulv--kan s'gu ikke finde det ... han blev ved at
rode....

-Det var et Gulv. forstaar du--Lange viftede med Haanden--et Balsals
Gulv, du, set ind gennem Dorene--med Stov henover og en Stump
Garnering helt inde og en "Sonne" paa en Vaeg, du, i forgyldt
Ramme--hva? De Folk har altid Sonne, sagde han med et lille
Forstaaelsens Nik, gamle Sonne, du....

-Og saa kommer Snakken, indefra Damevaerelset, hvor hun ta'er Tojet paa
... Lange laeste et Par Linjer, stadig malende, bevaegende den ene
Haand--Forstaar du, _det_ skal jo nu _udfores_, forstaar du ... Saadan
lidt sovnig Snak--som de er--med Stov i Ojnene....

-Her er et brillant Sted i Kotillonen--i siste Tur, naar de er blevet
saadan rigtig smidige i Livene ... Han laeste igen....

-Men--det var s'gu egenlig ik