am, som om hvert Knips med Sukkertangen betod en
Kraenkelse af hendes Vaerdighed) mens Frokenerne Gravesen standsede al
Passage ved stadig alle seks at slaa ned om samme Indtraedende for at
overose ham med en indholdslos Henrykkelse--hojlydt som Skader for at
haeve Stemningen.

Herrerne havde allerede maattet romme Stuerne og rykke ud paa Gangen
for at give Plads for Damerne, der ikke vilde saette sig for Dansen,
men stod op rundt om Moblerne, lidt generte af de moderne Silkekjoler,
der var syede hjemme med Dessiner erobrede i Butiks-Udstillingerne, og
som ubekvemt stramte og pinte baade hist og her som alt hjemmegjort.
Og der blev stadig ved at komme fler Gaester, mens Dotrene trak i Fru
Gravesen for at praesentere:

-Ja, her er saa snaevert, sagde hun undskyldende, saa meget snaevert.

Hun taenkte stadig paa Maden, regnende med Fadene, angst for at der
ikke skulde vaere nok, og to Gange kaldte hun Amalie ud paa Gangen:

-Men, hvor mange er der nu? sagde hun aengstelig. Er de ikke snart
kommen alle?

-Du ved jo, der kommer atten Par, Mo'er....

-Ja, ja--atten Par--og saa dem, din Fa'er har bedt, sagde Fru
Gravesen resigneret og nikkede halvforstyrret til Herrerne, som
garnerede Vilhelmines Blomsterpotter, mens hun gentog sit:

-Ja--her er saa snaevert, mine Herrer, sagde hun.

-Hed bli'r den, tilstod en af Herrerne halvhojt; Kavalererne, der mest
var yngre Fordansere fra Foreningen, pustede allerede i den staerke
Varme, der var gennemtrukket af en let Duft af Benzin fra de mange
Handsker.

Nede i Stueetagen gik Hr. Gravesen og drejede uroligt foran
Balsalsdoren ventende paa Pianisten.

* * * * *

Da Herluf ringede paa Klokken henimod elleve, blev der lukket op af en
hed Danser. Nedenunder blev der polkeret i begge Stuer; det var
Amalie, der "snart havde faaet de Genstande ryddet til Side" i
Kabinettet, og de dansede i begge Rum, saa hele "AEsken" rystede. Alle
Kakkelovnene flyttede Fodderne helt op paa anden Sal, hvor Herrerne
drak Toddyer, opvartede af Theodora, som dog i sidste Ojeblik havde
maattet rykke ud af Kaelderen til Undsaetning, og som viste sig med
Barmen fuld af mystiske Kniplinger og krollede Baandslojfer, der
syntes at have oplevet adskillige bevaegede Ojeblikke.

De Herrer politiserede.

Hr. Gravesen selv sagde kun en Gang imellem nogle fravaerende Ord:
Ganske vist, ganske vist, og nikkede, mens han stadig lyttede efter
Dorklokken, om Redaktoren ikke kom.