Han tog igen det tredje Brev og han gennnemskar Konvoluten med en
Kniv. Hans Haender var holdt op at ryste og Brillerne havde han revet
af, saa han laeste med sine blotte Ojne:

Thorsholm den 26. Februar.

Kaere Papa.

"Jeg takker for de sidste Skrivelser, der er modtagne og som var, som
saedvanlig, korte. Jeg har ofte bedet Papa, hvis Du ikke kan skrive
selv, hvad der er rimeligt, da at diktere min Son Fritz, der, naar
hans Hr. Kammertjener har endt sit betydningsfulde Arbejde, vistnok
har Tid til Raadighed. Hvad de Ting, som han ganske vist derved vilde
erfare, angaar, da har hans Fader intet at skjule, medmindre Papa
skulde onske, han forbliver det Pragtbind med Guldlaas, han er ved
Papas Omsorg blevet, jeg ved ikke i hvilken Hensigt. De vedlagte Belob
er modtagne men rakte, som Papa vil forstaa, ikke til de angivne og
vedkommende Udgifter uden at jeg selv og ved Prokuratorhjaelp maatte
gore yderligere Udveje. Men til dette er jeg jo vant og jeg skal for
stakkels Mamas og for mines Skyld heller ikke opgive Kampen, hvor
haard den end falder."

Hans Excellences fremskudte Underlaebe skjalv--for anden Gang--men han
laeste videre:

"Papa skriver: "For dine Forklaringer vil jeg vide mig befriet".
Endskont jeg vel kender Papas Onske om at vide sig befriet,
idetmindste for alt, hvad der angaar mig, maa jeg dog denne Gang falde
Papa til Byrde med nogle Forklaringer, som jeg maa bede Papa at laese,
da Stillingen naeppe vil kunne holdes mer og ikke vil kunne skjules
laenger, ikke en Gang for Mama, trods mine Anstraengelser. Jeg har, hvad
Papa ved, aldrig indbildt mig eller troet, at jeg havde nogen
Begavelse eller Slags Talent for Landvaesen. Men efter at jeg under en
Operation, der mislykkedes for Papa, var besvimet og Papa havde
erklaeret ikke at kunne have en Son til Laege, som ikke kunde taale
Synet af Blod, gik jeg Vejen, som Papa vel ansaa for tjenligst,
naturligvis ogsaa fordi den i de forste Aar, da Broder Fritz og Fru
Stella opholdt sig i Udlandet, for at Fritz kunde virke for
Oversaettelsen af Papas Skrifter, kostede mindre. I alle Tilfaelde
vidste Papa jo bedre end alle, hvad det vil sige at arve et stort Navn
sammen med en Virksomhed, og det stod til Papa at afgore, hvad der
syntes min Fordel, selv om jeg maatte opgive min Lyst til
Laegevidenskaben og blive Landmand i en vanskelig Tid, men idetmindste
indtog en Stilling, hvor jeg ikke generede Papas Anseelse. Det er
desvaerre overflodigt at tale om Gaard