ukket over Hendes Naade, der blev ene.

Doren blev sagte lukket op og lukket i, og der listede nogen hen over
Gulvet:

-Hvem er det? sagde Hendes Naade og fo'r sammen.

-Det er mig, hviskede Sofie.

-Ved Fruen det?

-Hvad? sagde Hendes Naade, som forte Haenderne op og ned i sit Skod.

-Jaegermesteren er i Byen, sagde Sofie. De to hvide Ansigter stirrede
et Ojeblik paa hinanden gennem Morket.

-Jeg taenkte det, stonnede Hendes Naade: Har Du set ham? Sofie svarede
ikke straks:

-Jaegermesteren har talt med Hans Excellence.

-Naar?

-Under Modtagelsen.

Hendes Naade stonnede paany og bed de hvide Laeber sammen:

-Gaa, sagde hun saa sagte, at Pigen naeppe kunde hore det.

Doren blev lukket.

Hendes Naade havde pludselig rejst sig og gik hen over Gulvet. Hun
slog Portieren bort og aabnede Hans Excellences Dor.

Han sad ved Lampen og havde ikke hort hende.

-Hvide, hvad er der? sagde hun og stod foran Hans Excellence: Hvad er
der sket? Hvad gaar der for sig?

Han havde loftet sit Hoved og saa paa hende.

-Hans er i Byen, sagde han.

Hendes Naade havde foldet sine Haender--i det sorte Skrud, som hun stod
med Nikolaj I.s Brillanter, lignede Hendes Naade et af de velbevarede
Lig, man undertiden kan finde, naar man opbryder Kirkegulve--:

-Hvad har han sagt?

Hans Excellence blev ved at se paa hende som den, der ser paa hele sit
eget Liv.

-Han har talt Sandhed, sagde han og vendte Hovedet bort.

-Og Du skulde hvile Dig, sagde han straks efter:

-Du er traet.

Hendes Naade vendte sig og gik.

Moderen var gaaet op. Hun taendte Lysene i Armstagerne og blev staaende
foran de hvide Lys.

-Jeg skulde klaede mig paa, sagde hun, og Armene faldt traette ned langs
hendes Sider.

Lidt efter aabnede hun Doren til Gangen:

-Arkadia, raabte hun:

-Arkadia.

Men Ingen svarede. Moderen smilte og aabnede Vinduet. I Gaarden var
der naesten morkt.

-Arkadia, raabte Moderen.

-Slip mig, Frederiksen, lod det nede fra, i Skumringen.

Moderen lukkede Vinduet og vendte tilbage til Lysene.

Selskabsdamen bankede paa og kom ind. Hun spurgte, om hun ikke kunde
hjaelpe Fruen.

-Jo Tak, sagde Moderen, medens de dejlige Haender laa i hendes Skod:
hvis De vilde tage min Kjole op af Kufferten.

Der var to store Kufferter med mange Rum. Selskabsdamen tog Kjoler op
og Skorter op og AEsker op. Moderen fulgte hendes Bevaegelser.

-Det er en sort Barege, sagde hun.

-Med Underkjole af Reps.

Selskabsdamen ble