e i
Samtalen, sagde til Faderen:

-Jeg har for Resten vaeret i Haremet.

-Jeg ogsaa, sagde Gehejmeraadinden, som slog en stor Vifte op for sit
vejrbidte Ansigt:

-Det var der ikke meget ved.

Grev Eck havde kun vaeret hos Sultanen en Gang, i de Aar, han opholdt
sig i Athen for at vejlede den unge Konge.

Hendes Naade, der havde givet en Ordre til Georg, drejede atter
Hovedet over Flojlsbaandet med Brillanter, som kantede hendes Kjole,
og sagde:

-Ja, da Fru Jerichau malede mig, fortalte hun mig meget om
Konstantinopel.

Ved en saer Tankeforbindelse--maaske fra Seraillets Damer til
Smykker--begyndte Marschalinden paa en Gang at fortaelle om
Etatsraadinden og hendes Dauphin, mens hun af Latter kastede sig
tilbage paa Stolen:

-"Mouritzen har Beviserne", sagde hun og efterlignede Etatsraadindens
Tonefald: "men vi har den fra Frankfurt".

Moderen og Fru Schulin lo med, mens Gehejmeraadinden sagde:

-Jeg tror nu, at disse Rothschilder har en Bagbutik med den Slags.

-Ja, gu' har de et Laanekontor, sagde Baron Rosenkrands: Og der er jo
ogsaa Nodstilstand i mange gamle Familjer.

Marschalindens Ojne strejfede uvilkaarligt Brillantbaandet om Hendes
Naades Hals, medens Faderen, en Smule hastigt, bojede sig frem mod
hendes Skulder og sagde:

-Det var nogle dejlige Perler, Harriette.

-Ja, sagde Marschalinden, der tog op om Collier'et: det er ogsaa
historisk. De siger, det har tilhort Madame Dubarry.

Grevinde Schulin var vendt tilbage til Fru Rosenkrands' bortlobne
Kusine og afsluttede sine Bemaerkninger ved at sige:

-Aa Gud, ja, det er godt, man har sine Born.

-Ikke sandt, Tante Hvide? sagde hun og nikkede til Hendes Naade, der
smilede over sin lysende Halssnor.

-Ja, sagde Fru Rosenkrands, der torrede sin lille Kirsebaermund med
Servietten: det er saamaen meget muligt, at der ikke er saa meget ved
Livet.

-Helle Dussen, Baronesse, sagde Marschalinden og lo og, idet hun
pludselig vendte sig til Grev von Eck, sagde hun.

-Ja, Grev Eck, hvad mener nu egentlig saadan en klog gammel Mand som
De om Livet?

Grev Eck saenkede det lille og fine Hoved:

-Jeg interesserer mig ... ikke saa meget for Livet, sagde han.

-Men alligevel?

Den gamle Diplomat, der altid talte ret langsomt, sagde og smilede
halvt:

-Jeg betragter det mest som Skygger ... Skygger paa et ophaengt Lagen.

Marschalinden, som havde rynket Panden, sagde:

-Men, Eck, hvem styrer dem saa, Skyggerne paa Lagenet?

Hans Excellence h