skabsdamen saa paa Tusindfrydene:

-Men skal jeg dog ikke faeste Blomsterne? sagde hun.

Moderen tog Blomsterne op i sin Haand. Et Ojeblik endnu betragtede hun
de hvide Blomster.

-Tak, sagde hun:

-Men lad dem visne her.

Og idet hun smilede til Selskabsdamen, der saa paa hende, sagde hun:

-De ved, jeg holder saa meget af visnende Blomster.

Selskabsdamen vilde gaa, da der hortes Stoj i Gaarden.

Det var Hestene, der blev spaendt for.

-Skal der spaendes for? spurgte Moderen og vendte sig hastigt om mod
Selskabsdamen.

-Ja, Hans Excellence korer ud, svarede Selskabsdamen.

-Men hvorhen dog? spurgte Moderen.

-Hans Excellence har ikke sagt det.

Moderen gjorde en Haandbevaegelse mod Selskabsdamen, der gik.

Porten blev slaaet i. Hans Excellence var kort ud.

---

III

Hans Excellences Vogn holdt udenfor det Gludske Hus. Men Porten blev
ikke aabnet.

-Kor ind, raabte Hans Excellence og stak sit Hoved ud ad Vognens Dor.
Da han vendte Ansigtet, saa han den Skruttede og den glatbarberede
Mandsperson fra om Morgenen staa under Gaslygten i Samtale med en
Herre i Pels, som vendte Ryggen til.

Der gik en voldsom Traekning over Hans Excellences Ansigt, og det var
som veg han tilbage i Vognen, der rullede ind i Porten.

Den Skruttede naaede ikke Vogndoren, for hans Excellence var ude og
havde sparket Doren op til Trappen, hvor der var morkt.

-Taend, sagde han.

Den Skruttede lob, med en Taender, som en Gnom, foran Hans Excellence
op ad alle Trapperne, tankelost taendende alle Lamper.

Hans Excellence ringede og saa to Ojne, der kom frem bag Dorens Oje og
igen forsvandt.

Hans Excellence ringede paany med en Haand, der skjalv.

Froken Erichsen var loben ind i Spisestuen, hvor Hofjaegermesterinden,
ifort en Slobrok, spiste ene, i den iskolde Stue, under et Gasblus.

-Det er Hans Excellence, sagde Froken Erichsen, der naesten var blevet
forpustet.

Det gav et Ryk i Fru von Eichwald:

-Igen.

Hun loftede sit Hoved:

-Saa skal han have Penge, sagde hun.

Men med et pludseligt Glimt i sine Ojne, som Froken Erichsen saa,
skont Hofjaegermesterinden havde saenket Laagene for at daekke Blikket,
sagde hun efter et Nus Forlob, naesten blodt:

-Hans Excellence kan man ikke afvise, Froken. Meld ham hos
Konferensraaden.

Froken Erichsen saa et Ojeblik Hofjaegermesterinden lige ind i
Ansigtet:

-Som Hofjaegermesterinden mener, sagde hun og gik.

Hun aabnede Gangdoren:

-Vil Deres Excelle