er sine Knae. Maskinen
klaprede op gennem Huset, hojere og hojere, som om den blev betaget af
et voksende Rasen under Fodringen. Faktoren modte med sin Mappe: han
havde ikke Manuskript nok til Morgennumret.

Hr. Gravesen skod Skuffer op og i--Skufferne i de nye "Egetraesborde"
gik aldrig op, Fyrretraeet havde vaeret fugtigt--og rodede efter
"Indsendere". Der maatte vaere Manuskript i Udlandet. Og Hr. Berg skrev
jo "Bagstykke".

Berg krammede Papiret sammen og rejste sig: Nej, sagde han. Det blir
ikke til no'et.

Staer stod ogsaa op fra Stolen og sagde: Og naturligvis just naar man
endelig en Gang har faaet noget sagt, sagde han og han gik ind i
Laesestuen med Berg. Et Par af "d'Herrer" sad og stod med Dagens
Aviser. Hr. Staer lod sin Forbitrelse gaa ud over Aktieselskabet: der
var _Ho_ i de nye Sofaer og Skrivebordene faldt fra hinanden, saa de
skraevede.

Aktieselskabets ny Udstyr var Egetraesmoblement med Staalhaengsler paa
alle Skufferne og alvorlige Sofaer, hvis stenhaarde Saeder og Rygge var
betrukket med brunt Klaede. Udstyret var leveret af Bygmester Martens
forste Leverandor.

Staer var allerede borte og havde smaekket Doren i, ind til sig selv.
Han satte sig foran sit Bord, bestandig oprort, taenkende paa sine otte
Linjer: En Maskine er man, sagde han, en Maskine. Man maa en Gang
_gaa_ fra denne Anstalt.

Han faldt sammen, traet, som en slagen Mand: Hver Aften taenkte Staer paa
"hellere _gaa_ fra denne Anstalt"; og hver Dag blev han, og skrev
videre for at leve som en Mand, hvis Blod blev tappet draabevis.

-Ja, ja, sagde han, ja, ja--det er ikke anderledes. Han stod op og tog
Frakken paa for at gaa hjem. Hr. Staer gik saa tungt i Trapperne, som
om han bar de Mile af Papir, han i tyve Aar havde skrevet fulde, i
_en_ uhyre Victoriarulle paa sin Ryg.

Berg gik hen ad Gangen, ind til sig selv, for at se, om der var
Korrektur. Hans Kontubernal, Arnoldsen--"en af Bergs Generation", som
Redaktoren sagde--sad ved det andet Skrivebord og de hilste paa
hinanden med et Nik. Der laa paa Bergs Bord hverken Korrekturer eller
Breve, og han drev frem og tilbage paa Gulvet uden Lyst til at tage
sig noget til.

-Den Maskine, sagde han irriteret.

-Hvilket? Arnoldsen loftede Hovedet fra sit Papir: Ja ... sagde han og
skrev videre. Berg saa', henne fra Doren, paa Arnoldsens saert hvide
Ansigt og den kvindelige Mund, hvis Laeber uafladeligt sitrede, naar
han skrev.

-Hvad skriver De? sagde han.

-Aa--nogle Noter