sagde
endnu et Par Brandere, som de ligesom glemte at le ad, da Adolf brod
af med et:

Naa--saa venter De i Forretningen, sagde han og lob op ad Trappen:
Konferensraad Hein havde onsket en privat Samtale med Hr. Adolf.

Han kom forbi Glasdorene ind til den store Hal, hvor Expedienter og
Kunder bevaegede sig lydlost ved Disken, mens Assistenterne arbejdede
Pult ved Pult, og han gik ind i en Slags Forhal, en hoj flisebelagt og
kold Sal, hvor Bankpersonalet haengte sit Toj, og som desuden agerede
Ventesal for dem, der privat skulde tale med Chefen.

Adolf gav sit Kort til et af Budene, som bragte det ind ad den store
Egetraesdor til Privatkontoret, der lukkede sig sagte paa blodt Filt,
og derpaa vendte tilbage til Budestuen, bag hvis Glasdor de lande
uniformerede Banktjenere, der drev langs Vaeggene med dinglende Ben,
debatterede deres med de "halve Ol" staaende under Baenken.

Adolf satte sig for at vente. Der var adskillige, som skulde ind for
ham, Haandvaerksmestre og Provinskobmaend, der sogte Laan paa tvivlsomme
Sikkerheder, og som derfor maatte gaa lige til Chefen. De sad, den ene
uden at se den anden, med Hovedet i Haenderne, evig skiftende Stilling
som sovnlose, der kaster sig. Adolf blev mer og mer nervos af at se
paa disse levende Avtomater, der rejste sig og gik op og ned og atter
satte sig; alle gik de rundt med samme Udtryk af Aandsfravaerelse, som
om den ene smittede den anden. Og saa denne Dor, der gik op og i
hvert femte, tiende Minut, lydlost, paa sit Filt ... selv troede Adolf
stadig han passede paa _sit_ Ansigt, saa det forblev ligegyldigt og
roligt.

Han gav sig i Snak med en svaerlemmet Provinsgrosserer, der halvsov i
en Krog, traet af det meget Loberi i "Byen". Buddene talte saa hojt
inde i deres Rum, saa man horte Stemmerne ud i Stilheden: Nu var der
kun to for ham. Han blev ved at snakke uden selv at vide, hvad han
sagde: Bankembedsmaendenes Overfrakker hang med deres fine Silkefoer
langs Knagerne, og Adolf begyndte paa en Gang at vaerdsaette dette konne
Stof i Tankerne og taenkte:

Hvor mange af _dem_ har mon Underskud i Kasserne?

Nu kom hans Formand ud. Adolf aabnede Doren, og Konferentsraaden
haevede Ansigtet fra Papirerne og saa' hen paa ham: Strax, sagde han og
gav sig til at arbejde igen, mens han lod Adolf staa midt paa Gulvet.

Adolf fik paa en Gang som hundrede Sanser og saa' Vaerelset,
Vaegkortene, det store Kronometer, Konferentsraadens Profil med det
samme Blik, mens han taen