Etablissementet: og
da Herluf kom forbi Glasdoren til Hovedtrappen, saa' han Chefen, bred
og stormaegtig, skride rejsefaerdig ned ad Trinene til Forstuen.

Nede paa "Bladet" var der halv Belysning i alle Stuerne, hvor
Medarbejderne sad bojede over Bordene. Herluf fik en hastig og
distraet Haand rakt frem til Tryk, og der blev skrevet videre.
Musikanmelderen gik ham forbi med et "God Aften", for at lukke sig
inde og skrive sin Notits.

Redaktoren alene havde fuldt Lys i sit Kontor, hvor han sad ved sit
Bord ligeoverfor Kaptajn Petersen, der var i Kjole varm og ophidset
efter en forste Debut som Foredragsholder. Han havde i Frederiksberg
Vaabenbrodreforening talt om Betydningen af at fejre de nationale
Mindedage som Fester.

-Der var Loftelse, sagde han med sin bevaegede og brede Stemme, der var
virkelig Loftelse over Forsamlingen ... Og tusind Mennesker, omtrent
tusind Mennesker, anslog Formanden, sluttede Kaptajnen.

Redaktoren sad lidt, til han vendte sig om mod Herluf:

-Ja--_der_ ser De, Hr. Berg, sagde han, det er de billige Fornojelser,
som Folk vil ha'e.

Det gav et Saet i Kaptajnen, og han rejste sig. Undertiden forstod han
ikke ret Redaktorens Udtryksmaade. Han gik ind til Gravesen, der horte
paa ham med nogle smaa Grynt uden at afbryde sit Arbejde: Hr. Gravesen
arbejdede tungt i sine Oversaettelser det sidste Aar. Ballet havde
trukket saa meget efter sig af Invitationer og ny Omgang.

Fru Petersen kom tilsidst frem i Doren til Konversationsvaerelset for
at afbryde Kaptejnens noget overflodige Veltalenhed; hun var i den
skotske Galla, hun havde overvaeret Foredraget paa en Haedersplads ved
Siden af Tribunen.

-Petersen, kaldte hun. Kaptajnen brod op.

-Det var vel nyttigere, om du ogsaa tog til de andre Aviser, sagde Fru
Petersen.

-Naturlig--min Engel--naturlig, sagde Kaptajnen noget or. AEgteparret
drog videre i Droske for at forkynde Kaptajnens patriotiske Sukces i
de ovrige velsindede Redaktioner.

Berg brod med en rask Beslutning ind til Musikanmelderen, der i
Notitsen i hoflige Ord talte om "en let Indisposition, der i ovrigt
naesten havde fortaget sig i Lobet af Aftenen."

-Hun synger vel ikke oftere! sagde han, da han havde laest Notitsen
hojt.

... Hr. Theodor Franz havde stoppet hele sin Kunstnerbuket i en
Droske, og de rullede hjemad. Impresario'ens forste Ophidselse havde
sat sig, og hans Stemning var naermest vemodig. Han lodsede
Nattergalen, der endnu ikke var kommen til rigtig Be