Panden ned mod Bordet og graed stille.

Ude sang de endnu--Kaerlighedsduetten:

Kun _det_ Kys aegte blir, som Elskov Elskov gir, hvor Laebe bringer Laebe
Bud om Flammer, taendt af Elskovs Gud--som Elskov Elskov gir.

Pludselig horte de ilfaerdige Skridt frem og tilbage paa Gange og
Trapper, og mange Stemmer, der hviskede. Musiken holdt op, og Folk lob
forvirret frem over Scenen. Herluf havde allerede vendt sig mod Doren,
der aabnede sig foran en Flok af forskraekkede Ansigter:

-Menneske dog, raabte Ornulf, hvad gaar her for sig? Hvad er her sket?

Ingen svarede, og han saa' fra den ene til den anden: Er det en
Fallit? sagde han saa med halv Stemme.

-Ja, sagde Herluf sagte.

Doren lukkede sig igen. Forvirrede lob alle Skuespillerne ned paa
Scenen, samlende sig i smaa maallose Flokke, staaende raadlose, i
deres Operettepynt, midt mellem Saetstykkerne, forstenede som
Brandlidte om en Tomt, Korister. Maskinfolk og Musikere. Og man horte
ikke andet end den hoje Jamren fra en gammel Komiker, der uafladelig
gik op og ned og slog begge de loftede Haender ned mod sin Isse:

-Nej, Herre Jesus, forbarme sig--nej, Herre Jesus forbarme sig.

Lidt efter lidt kom de behjertede Herrer til sig selv, og en af dem
sprang op paa et Saetstykke og raabte: Skuespilpersonalet til Foyeren.

De svarede alle: Ja--Skuespilpersonalet til Foyeren; og de strommede
ind i Samlingsstuen, hvor Dagslyset faldt ind gennem Skodderne. Knap
var Dorene lukkede, for de alle begyndte at tale i Munden paa
hinanden, hidsige eller klagende, lignende en Flok Markedsgoglere, i
deres Stads, med de aftagne Parykker i Haenderne, latterlige som en
Skare Klowner, mens de alle skreg med de kalkede Ansigter, der stive
af Sminken, fortrak sig til Grimasser, naar de talte.

Og pludselig blev der atter mere stille, mens hver enkelt blev
staaende aandsfravaerende, stirrende frem for sig; med et fortabt i et
langt aengsteligt Regnestykke som et Svaelg uden Bund af Forpligtelser,
Bekymringer og Angst--til han igen begyndte at skrige op, medlost,
endnu hojere, sogende om Hjaelp, foreslaaende Udveje:

-Nu for Jul, nu for Jul, sagde de alle.

De samlede sig alle om denne ene Saetning, der ligesom skaerpede deres
Fortvivlelse; og de valgte en Deputation til at gaa til Herluf: man
maatte i alt Fald have Oplysninger, man maatte have Erklaeringer.

Deputationen var valgt og gik op over Scenen, hvor Koristerne
raadslog, ophidsede og talende i Munden paa hinanden ligesom