han
kommer hjem om kvellerne?

HEDVIG.
Ja, for sa blir her mere fornojeligt.

GINA (taenker hen for sig).
A ja, der er noget i det.

(Gamle Ekdal kommer ind igen og vil ga ud gennem den
forreste dor
til venstre.)

GINA (vender sig halvt pa stolen).
Skal bedstefar ha' noget i kokkenet?

EKDAL.
Skulde sa, ja. Bliv bare siddende.

(gar ud.)

GINA.
Han roder da vel ikke med gloderne derude? (venter en
stund.) Hedvig, se du efter, hvad han tar sig til.

(Ekdal kommer ind igen med en liden mugge med dampende
vand.)

HEDVIG.
Henter du varmt vand, bedstefar?

EKDAL.
Ja, jeg gor. Skal bruge det til noget. Jeg ma skrive; og sa
er blaekket ble't jormet som en grod,--hm.

GINA.
Men bedstefar skulde da spise kveldsmaden forst. Den er jo
sat ind.

EKDAL.
Det far vaere det samme med kveldsmaden, Gina. Har svaert
travlt, siger jeg. Jeg vil ikke ha' nogen ind pa kammerset
til mig. Ikke nogen,--hm.

(Han gar ind i sit vaerelse, Gina og Hedvig ser pa hinanden.)

GINA (sagte).
Kan du skonne, du, hvor han har fat penge fra?

HEDVIG.
Han har visst fat af Graberg.

GINA.
A langt ifra. Graberg sender jo altid pengene til mig.

HEDVIG.
Sa ma han ha' fat sig en flaske pa borg et steds.

GINA.
Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget.

(Hjalmar Ekdal, i overfrakke og med en gra filthat, kommer
ind fra hojre.)

GINA (kaster sytojet og rejser sig).
Nej men, Ekdal, er du alt der igen!

HEDVIG (samtidigt, springer op).
Taenk, at du kommer nu, far!

HJALMAR (saetter hatten fra sig).
Ja, nu gik nok de fleste.

HEDVIG.
Sa tidlig?

HJALMAR.
Ja, det var jo et middagsselskab.

(vil traekke yderfrakken af.)

GINA.
Lad mig hjaelpe dig.

HEDVIG.
Jeg ogsa.

(De traekker frakken af ham; Gina haenger den op pa
bagvaeggen.)

HEDVIG.
Var der mange der, far?

HJALMAR.
A nej, ikke mange. Vi var sa en 12--14 personer til bords.

GINA.
Og du fik vel snakke med dem alle sammen?

HJALMAR.
A ja, lidt; men det var nu isaer Gregers, som la' beslag pa
mig.

GINA.
Er Gregers lige styg endnu?

HJALMAR.
Na, han ser jo ikke videre godt ud.--Er ikke den gamle
kommet hjem?

HEDVIG.
Jo, bedstefar sidder inde og skriver.

HJALMAR.
Sa' han noget?

GINA.
Nej, hvad skulde han sige?

HJALMAR.
Naevnte han ikke noget om--? Jeg synes, jeg horte, at han
havde vaeret hos Graberg. Jeg vil ga lidt ind til ham.

GINA.
Nej, nej, det er ikke vaerdt--

HJALMAR.
Hvorfor ikke det? Sa' han, at han ikke v