ilde ha' mig ind?

GINA.
Han vil nok ikke ha' nogen ind i kveld--

HEDVIG (gor tegn).
Hm--hm!

GINA (maerker det ikke).
--han har vaeret her og hentet sig varmt vand--

HJALMAR.
Aha, sidder han og--?

GINA.
Ja, han gor nok det.

HJALMAR.
Herre gud,--min stakkers gamle hvidharede far--! Ja, lad
ham saa bare sidde og gore sig rigtig dygtig tilgode.

(Gamle Ekdal, i husfrakke og med taendt tobakspibe, kommer
fra sit vaerelse.)

EKDAL.
Kommen hjem? Syntes nok, jeg horte, det var dig, som
Snakked.

HJALMAR.
Jeg kom nu netop.

EKDAL.
Du sa mig nok ikke, du?

HJALMAR.
Nej; men de sa', du var gat igennem--; og sa vilde jeg
folge dig.

EKDAL.
Hm, snilt af dig, Hjalmar.--Hvad var det for nogen, alle
de folk?

HJALMAR.
A det var forskellige. Der var kammerherre Flor og
kammerherre Balle og kammerherre Kaspersen og kammerherre--
sa og sa; jeg ved ikke--

EKDAL (nikker).
Horer du det, Gina! Han har vaeret sammen med bare
kammerherrer.

GINA.
Ja, det er nok svaert fint i det huset nu.

HEDVIG.
Sang de kammerherrerne, far? Eller laeste de noget op?

HJALMAR.
Nej, de bare vrovled. Sa vilde de ha' mig til at deklamere
for sig; men det fik de mig ikke til.

EKDAL.
Fik de dig ikke til det, du?

GINA.
Det kunde du da gerne ha' gjort.

HJALMAR.
Nej; en skal ikke straks sta pa pinde for alle og enhver,
(spadserer om pa gulvet.) Jeg gor det i al fald ikke.

EKDAL.
Nej, nej; Hjalmar er ikke sa lige til, han.

HJALMAR.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg just skal sorge for
underholdningen, nar jeg er ude engang iblandt. Lad de andre
anstraenge sig. Der gar de fyrene fra det ene madhus til det
andet og aeder og drikker dag ud og dag ind. Lad dem saa
vaers'go' gore nytte for al den gode mad, de far.

GINA.
Men det sa' du da vel ikke?

HJALMAR
(nynner).
Ha--ha--ha--; de fik samaend hore noget af hvert.

EKDAL.
Og det var til kammerherrerne selv!

HJALMAR.
Det er ikke frit for det. (henkastende.) Siden kom vi i en
liden dispyt om Tokayervin.

EKDAL.
Tokayervin, du? Det er en fin vin, det.

HJALMAR (standser).
Den kan vaere fin. Men jeg skal sige dig, ikke alle argangene
er lige fine; det kommer alt an pa, hvor meget solskin
druerne har fat.

GINA.
Nej, du ved da ogsa al tingen, du, Ekdal.

EKDAL.
Og det gav de sig til at disputere om?

HJALMAR.
De vilde prove pa det; men sa fik de den besked, at det var
ligedan med kammerherrer. Af dem var heller ikke alle
argange lige fine--blev der