nde om Ginas hals).
Mor, mor!

GINA (klapper hende pa ryggen og sukker):
Ak ja; Relling havde ret, han. Sa gar det, nar der kommer
galne folk og pressenterer den intrikate fordringen.

* * * * *

FEMTE AKT.

(Hjalmar Ekdals atelier. Et koldt grat morgenlys falder ind;
der ligger vad sne pa de store ruder i tagvinduet.)

(Gina, med smaekkeforklaede pa, kommer med en stovekost og en
torreklud fra kokkenet og gar hen imod dagligstuedoren. I
det same kommer Hedvig hurtigt ind fra gangen.)

GINA (standser).
Na?

HEDVIG.
Jo, mor, jeg tror naesten, han er nede hos Relling--

GINA.
Ser du bare!

HEDVIG.
--for portkonen sa', hun horte, at Relling havde to stykker
med sig, da han kom hjem i nat.

GINA.
Det var nok det, jeg taenkte.

HEDVIG.
Men det nytter jo ikke noget, nar han ikke vil komme op til
os.

GINA.
I det mindste sa vil jeg da ned og snakke med ham.

(Gamle Ekdal, i slabrok og tofler og med taendt pibe, kommer
frem i doren til sit vaerelse.)

EKDAL.
Du Hjalmar--. Er ikke Hjalmar hjemme?

GINA.
Nej, han er nok gat ud.

EKDAL.
Sa tidlig? Og i sligt et forrygendes snekav? Ja, ja; vaer sa
god; jeg kan ga morgenturen alene, jeg.

(Han skyder loftsdoren tilside; Hedvig hjaelper ham; han gar
derind; hun lukker efter ham.)

HEDVIG (halvhojt).
Taenk, mor, nar stakkers bedstefar far hore, at far vil rejse
ifra os.

GINA.
A prat; bedstefar ma ikke fa hore noget om det. Det var en
guds lykke, at han ikke var hjemme igar under al den
hurlomhejen.

HEDVIG.
Ja men--

(Gregers kommer ind gennem gangdoren.)

GREGERS.
Na? Har De sa fat spurlag pa ham?

GINA.
Han skal nok vaere nede hos Relling, siger de.

GREGERS.
Hos Relling! Har han virkelig vaeret ude med de mennesker?

GINA.
Han har nok det.

GREGERS.
Ja men han, som traengte sa inderlig til ensomhed og til at
samle sig i alvor--!

GINA.
Ja De ma sa sige.

(Relling kommer ind fra gangen.)

HEDVIG (imod ham).
Er far hos Dem?

GINA (samtidigt).
Er han der?

RELLING.
Ja visst er han sa.

HEDVIG.
Og De, som ikke siger os til!

RELLING.
Ja, jeg er et bae-aest. Men forst sa havde jeg det andre bae-
aestet at holde styr pa; ja, han, den daemoniske, naturligvis;
og siden sa sovned jeg ind sa tungt at--.

GINA.
Hvad siger Ekdal idag?

RELLING.
Han siger ingen verdens ting.

HEDVIG.
Snakker han slet ikke?

RELLING.
Ikke et levendes ord.

GREGERS.
Nej, nej; det kan jeg sa godt forsta.

GINA.
Men hv