ikke lige sa godt sige havsens bund?

HEDVIG.
Jo; men for mig hores det sa underligt, nar andre mennesker
siger havsens bund.

GREGERS.
Hvorfor det da? Sig mig hvorfor.

HEDVIG.
Nej, jeg vil ikke; for det er noget sa dumt.

GREGERS.
A nej visst ikke. Sig mig nu, hvorfor De smilte.

HEDVIG.
Det er fordi, at altid, nar jeg sadan med en gang--i en
fart--kommer til at huske pa det der inde, sa synes jeg
altid, at hele rummet og alt sammen heder "havsens bund".--
Men det er jo sa dumt.

GREGERS.
Det skal De slet ikke sige.

HEDVIG.
Jo, for det er jo bare et loft.

GREGERS (ser fast pa hende).
Er De sa viss pa det?

HEDVIG (forbauset).
At det er et loft!

GREGERS.
Ja, ved De det sa sikkert?

HEDVIG (tier og ser pa ham med aben mund).
(Gina kommer med daekketoj fra kokkenet.)

Gresrers (rejser sig).
Jeg er nok kommet for tidlig over Dem.

GINA.
Aet steds ma De jo vaere; og nu er det snart faerdig ogsa. Ryd
af bordet, Hedvig.

(Hedvig ryder op; hun og Gina daekker under det folgende.
Gregers saetter sig i laenestolen og blader i et album.)

GREGERS.
Jeg horer, De kan retouchere, fru Ekdal.

GINA (med et sideblik).
Jaha, jeg kan det.

GREGERS.
Det traf sig da rigtig heldigt.

GINA.
Hvorledes heldig?

GREGERS.
Siden Ekdal blev fotograf, mener jeg.

HEDVIG.
Mor kan ogsa fotografere.

GINA.
A ja, jeg har nok fat laere mig til den kunsten.

GREGERS.
Sa er det kanske Dem, som driver forretningen?

GINA.
Ja, nar ikke Ekdal har tid selv, sa--

GREGERS.
Han er sagtens sa opta't af sin gamle far, han, kan jeg
taenke.

GINA.
Ja, og sa er det da ikke noget for en slig mand, som Ekdal,
at ga her og ta' potraetter af kreti og preti.

GREGERS.
Det synes jeg ogsa; men nar han nu engang er slat ind pa den
vejen, sa--

GINA.
Herr Werle kan da vel taenke sig det, at Ekdal ikke er som en
af de almindelige fotograferne.

GREGERS.
Na sa alligevel! Men--?

(Et skud fyres af inde pa loftet.)

GREGERS (farer op).
Hvad er det!

GINA.
Uf, nu skyder de igen!

GREGERS.
Skyder de ogsa?

HEDVIG.
De gar pa jagt.

GREGERS.
Hvad for noget! (henne ved loftsdoren.) Gar du pa jagt,
Hjalmar?

HJALMAR (indenfor garnet).
Er du kommen? Det vidste jeg ikke af; jeg var sa opta't--.
(tu Hedvig.) Og du, som ikke siger os til!

(kommer ind i atelieret.)

GREGERS.
Gar du og skyder inde pa loftet?

HJALMAR (viser en dobbeltlobet pistol).
A, det er bare med denne her.

GINA.
Ja, du og ga