fejler ham da?

RELLING.
Jo, det skal jeg sige Dem, fru Ekdal. Han lider af en akut
retskaffenhedsfeber.

GINA.
Retskaffenhedsfeber?

HEDVIG.
Er det en slags sygdom, det?

RELLING.
Jaha; det er en national sygdom; men den optraeder kun
sporadisk, (nikker tu Gina.) Tak for maden!

(han gar ud gennem gangdoren.)

GINA (driver i uro hen over gulvet).
Uf, den Gregers Werle,--det har altid vaer't en fael fisk.

HEDVIG (star ved bordet og ser forskende pa hende).
Dette her synes jeg er underligt.

* * * * *

FJERDE AKT.

(Hjalmar Ekdals atelier. Der har nylig vaeret fotograferet;
et apparat med klaede over, et stativ, et par stole, en
konsol og deslige star fremme pa gulvet.
Eftermiddagsbelysning; solen er ved at ga bort; noget senere
begynder det at morkne.)

(Gina star i den abne gangdor med en liden kasse og en vad
glasplade i handen og taler med nogen udenfor.)

GINA.
Ja, ganske bestemt. Nar jeg lover noget, sa holder jeg det
ogsa. Pa mandag skal det forste dusinet vaere faerdig.--
Farvel, farvel!

(Man harer nogen ga ned af trapperne. Gina lukker doren,
stikker pladen ind i kassen og saetter denne ind i det
tildaekkede apparat.)

HEDVIG (kommer ind fra kokkenet).
Gik de nu?

GINA (rydder op).
Ja, gud ske lov, nu blev jeg da endelig af med dem.

HEDVIG.
Men kan du skonne, at ikke far er kommet hjem endnu?

GINA.
Er du viss pa, at han ikke er nede hos Relling?

HEDVIG.
Nej, der er han ikke; jeg floj ned kokkenvejen og spurte nu
nylig.

GINA.
Og sa star vel maden og blir kold for ham ogsa.

Hedvig
Ja taenk,--far, som altid passer sa rigtig pa at komme hjem
til middag!

GINA.
A, nu kommer han snart, skal du se.

HEDVIG.
Ja gid han bare vilde komme; for, jeg synes, her er ble't sa
underligt.

GINA (raber).
Der er han!

(Hjalmar Ekdal kommer ind geflnem gangdoren.)

HEDVIG (imod ham).
Far! A nej, slig, som vi har ventet pa dig!

GINA (skotter hen).
Du blev da svaert laenge borte, Ekdal.

HJALMAR (uden at se pa hende).
Jeg blev noget laenge, ja.

(Han traekker yderfrakken af; Gina og Hedvig vil hjaelpe ham;
han afvaerger det.)

GINA.
Har du kanske spist med Werle?

HJALMAR (haenger frakken op).
Nej.

GINA (gar mod kokkendoren).
Sa skal jeg saette maden ind til dig.

HJALMAR.
Nej; lad maden vaere. Jeg spiser ikke nu.

HEDVIG (gar naermere).
Er det ikke bra' med dig, far?

HJALMAR.
Bra'? A jo, sa talelig. Vi gik en