len, du; hele spiseseddelen. Her star
"Menu"; det betyder spiseseddel.

HEDVIG.
Har du ikke noget andet?

HJALMAR.
Jeg har jo glemt det andet, horer du. Men du kan tro mig pa
mit ord: det er en darlig fornojelse med det slikkeri. Saet
dig nu bort til bordet og laes pa den seddelen, sa skal jeg
siden beskrive dig, hvorledes retterne smager. Se der,
HEDVIG.

Hedvig (svaelger graden).
Tak.

(Hun saetter sig, men uden at laese; Gina gor tegn til hende;
Hjalmar
maerker det.)

HJALMAR (driver om pa gulvet).
Det er da ogsa de utroligste ting, en familjeforsorger har
at taenke pa; og glemmer en bare det aller ringeste,--
straks skal en se sure miner. Na, en vaenner Sig til det
Ogsa. (standser ved ovnen hos den gamle.) Har du kikket der
ind i aften, far?

EKDAL.
Ja, du kan vel taenke dig det. Hun er gat i kurven.

HJALMAR.
Nej, er hun gat i kurven! Hun begynder altsa at vaenne sig
til den.

EKDAL.
Ja, du; det var jo det, jeg spade. Men nu, ser du, nu er der
nogen smaa grejer til--

HJALMAR.
Nogen forbedringer, ja.

EKDAL.
Men de ma gores, du.

HJALMAR.
Ja, lad os snakke lidt om de forbedringerne, far. Kom her,
sa saetter vi os i sofaen.

EKDAL.
Ja nok! Hm, tror, jeg vil stoppe piben forst;--ma nok
renske den ogsa. Hm.

(han gar ind i sit vaerelse.)

GINA (smiler til Hjalmar).
Renske piben, du.

HJALMAR.
A ja, ja, Gina, lad ham bare--; den stakkers skibbrudne
gubbe.--Ja, de forbedringerne,--dem er det bedst, vi far
fra handen imorgen.

GINA.
Imorgen far du nok ikke tid, Ekdal.

Hedvig (indfaldende).
A jo visst, mor!

GINA.
--for husk pa de kopierne, som skal retuseres; her har nu
vaeret sa mange bud efter dem.

HJALMAR.
Se sa; er det nu de kopierne igen? De skal nok bli' faerdige.
Er her kanske kommet nye bestillinger ogsa?

GINA.
Nej desvaerre; imorgen har jeg ikke andet end de to
portraetterne, som du ved.

HJALMAR.
Ikke noget andet? A nej, nar man ikke griber sig an, sa--

GINA.
Men hvad skal jeg da gore? Jeg saetter jo i aviserne alt det
jeg arker, synes jeg.

HJALMAR.
Ja, aviserne, aviserne; du ser, hvad det hjaelper til. Og sa
har der vel ikke vaeret nogen og set pa vaerelset heller?

GINA.
Nej, endnu ikke.

HJALMAR.
Det var jo at vente. Nar man ikke er om sig, sa--. Man ma
ta' sig rigtig sammen, Gina!

Hedvig (gar imod ham).
Skal jeg ikke ta' flojten til dig, far?

HJALMAR.
Nej; ingen flojte; jeg behover ingen glaeder her i verden,
(driver om.) Jo, jeg skal