ga morgentur alene, du.

HEDVIG.
Havde du ikke lyst til at ga pa jagt, bedstefar?

EKDAL.
Det er ikke jagtvejr idag. Sligt morke da; en kan knapt se
frem for sig.

HEDVIG.
Far du aldrig lyst til at skyde pa noget andet end de
kaninerne?

EKDAL.
Er ikke kaninerne gode nok, de, kanske?

HEDVIG.
Ja men vildanden da?

EKDAL.
Ha--ha; er du raed, jeg skal skyde vildanden for dig? Aldrig
i verden, du. Aldrig det.

HEDVIG.
Nej, du kunde vel ikke; for det skal vaere svaert at skyde
vildaender.

EKDAL.
Kunde ikke? Skulde vel mene, jeg kunde.

HEDVIG.
Hvorledes vilde du da baere dig ad, bedstefar;--jeg mener
ikke med min vildand men med andre?

EKDAL.
Vilde se til at fa skud pa dem under brystet, skonner du;
for det er det sikkreste. Og sa skal i de skydes mod fjaeren,
ser du,--ikke med fjaeren.

HEDVIG.
Dor de da, bedstefar?

EKDAL.
Ja gu' dor de--nar en skyder rigtig. Na; ma vel ind og
pudse mig. Hm,--forstar nok--hm.

(gar ind i sit vaerelse.)

HEDVIG (venter lidt, skotter mod stuedoren, gar hen til
reolen, straekker sig pa taeerne, tar den dobbeltlobede pistol
ned fra hylden og ser pa den).

(Gina, med stovekost og torreklud, kommer fra dagligstuen.)

HEDVIG (laegger hurtig og ubemaerket pistolen fra sig).

GINA.
Ikke sta og rod i fars sager, Hedvig.

HEDVIG (gar fra reolen).
Jeg vilde bare rydde lidt.

GINA.
Ga heller ud i kokkenet og se om kaffien holder sig varm;
jeg vil ta' brettet med, nar jeg gar ned til ham.

(Hedvig gar ud; Gina begynder at feje og gore rent i
atelieret.)

(Om en stund abnes gangdoren nolende, og Hjalmar Ekdal ser
ind; han har overfrakken pa, men er uden hat, uvasket og med
forpjusket, uredt har; ojnene er slove og matte.)

GINA (blir staende med kosten i handen og ser pa ham).
A, nej da, Ekdal,--kommer du alligevel?

HJALMAR (traeder ind og svarer med dump rost):
Jeg kommer--for at forsvinde i den samme stund.

GINA.
Ja, ja; kan nok taenke mig det. Men Joss' da,--hvorledes er
det, du ser ud!

HJALMAR.
Ser ud?

GINA.
Og sa den pene vinterfrakken din! Na, den har da fat sin
bekomst.

HEDVIG (i kokkendoren).
Mor, Skal jeg ikke-? (ser Hjalmar, skriger hojt af glaede og
lober imod ham.) A far, far!

HJALMAR (vender sig bort og slar ud med handen).
Vaek, vaek, vaek! (til Gina.) Fa hende vaek fra mig, siger jeg!

GINA (halvhojt).
Ga ind i dagligstuen, Hedvig.

(Hedvig gar stille derind.)

HJALMAR (travlt, traekker bordskuffen ud).
Jeg ma ha' m