Pundkagen.

Bai sad i Skjorteaermer og sagde hvert Ojeblik: Ja, Kinder, her er s'gu
rart i den gronne danske Skov.

Han fik et Anfald af Omhed og vilde have Katinka paa Skodet. Hun rev
sig los: Bai dog, sagde hun. Hun var blevet baade bleg og rod.

-Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai.

Der var blevet en Stilhed. Katinka begyndte at pakke Kurvene, og Huus
stod op.

-Ja, sagde Bai, om vi nu gik en Trip oven paa Maden. Han tog Frakken
paa. Man skal dog hjaelpe paa Fordojelsen.

-Ja, sagde Katinka, I kunde gaa lidt, mens jeg pakker.

Huus og Bai gik hen ad Vejen. Bai gik med Hatten i Haanden og havde
det varmt af Heden og den gamle Portvin.

-Ser De #der,# Huus: #der# har De AEgteskabet, min Fa'er, sagde han.
Saadan er 'et og ikke anderledes.

-Det ka' s'gu ikke nytte--det de allesammen skriver, og som man sidder
og tyller i sig i "Laesetasken" om AEgteskabet og Kyskheden og alt det
... og Troskaben og--"Fordringer", som de er lige saa stive i som
gamle Linde i "Fadervor".

-Det er jo meget godt sagt, og det lyder jo net--og det gi'r de Folk
noget at skrive om. Men ser De: det berorer ikke #Sagen#, ser De,
Huus....

Han standsede og slog ud med Straahatten foran Huus:

-Nu saa' De jo: jeg har Lyst--og Katinka vil ikke ... dejlig
Sommerdag, hvor man har spist godt ude i det Gronne, og
ligemeget--ikke et Kys en Gang.

-Det er saadan med Fruentimmer ... Man ka' aldrig regne med dem. De
har 'et i Perioder, ser De, Huus--

-Mellem os sagt, Bai rystede paa Hovedet, der er s'gu tidt svaert for
en Mand i sine kraftigste Aar....

Huus slog Braendenaelder ned med sin Stok. Han svang den, saa de
knaekkede, som var de mejede.

-Ja--#det# er Sagen, sagde Bai, som hele Tiden gik og saa' betaenkelig
ud ... men det taler de s'gu' ikke no'et om i "Tasken". Men AEgtemand
og AEgtemand imellem--vi ved, hvor Skoen trykker.

De horte Katinka raabe bag dem, og Huus svarede med et Halloj, der lod
hojt hen gennem Skoven.

Katinka var munter igen: De skulde vel nu sove til Middag under
Traeerne, sagde hun. Hun vidste en Plads, en dejlig Plads under en
Eg--og hun gik iforvejen for at finde den.

Huus gik efter. Han kukkede som Gogen hen gennem Traeerne. Bai horte
ham le og jodle.

-Ja, sagde han, han ka' sagtens le--han staar udenfor 'et.

Lidt efter sov Bai under den store Eg med Naesen i Vejret og Hatten
liggende paa Maven.

-Nu skal De sove, Huus, sagde Katinka.

-Ja-a, sagde Huus. De sad hver paa sin S