drak igen.

Katinkas Kinder braendte og hun saa' Ansigterne som gennem et graat
Slor. Hun trykkede sig fast ind mod Stoleryggen og saa' paa Bai, der
blev ved at spise.

-Den ligger paa Tungen--ligger paa Tungen, forsikrede Kiaer og skaenkede
i hendes Glas af en gammel Burgunder.

-Tak, Tak.

Proprietaer Mortensen vilde tillade sig at tomme et Glas ... Han rejste
sig og loste Servietten fra Halsen: Han vilde kort og godt tomme dette
Glas....

Naar Proprietaer Mortensen tomte Glas var han religios ... I den femte
Saetning talte han ufravigeligt om "dem, der var gaaet forud" og som
saa' ned fra deres Himmel....

Der var altid noget, der saa' ned paa Proprietaer Mortensen fra sin
Himmel.

De Ligesindede sad med haengende Naeb og saa' ned i deres Tallerkener.

Katinka horte knap. Hun holdt sig med Haenderne fast ved Stolesaedet og
blev bleg og rod.

Da Hr. Mortensen var faerdig, kunde han nyde endnu et Stykke And.

-Lille Frue, Deres AEnder, det er Stegning.

Katinka herte kun Stemmerne utydeligt, og hun stottede sig til Bordet,
da hun skulde rejse sig.

Herrerne gik ind, Katinka faldt tilbage paa Stolen. Bai aabnede Doren
og kom ind igen:

-Det gik jo rigtig godt, Tik, brillant....

-Og du holdt dig jo brav....

Katinka rettede sig op og smilte: Ja,--sagde hun:

-Nu ska! I faa Toddyerne....

Bai gik ind. Katinka blev siddende foran det forladte Bord med
Flaskerne o^ Glassene, der stod halvtomte.

Inde i Kontoret lo og snakkede de hojrostet op i Munden paa
hinanden--man horte Kiaer....

-Bring Lamperne derind, sagde Katinka. Lattersalverne slog ind til
hende, hver Gang Marie gik med Doren.

-Fruen skulde gaa i Seng, sagde Marie.

-Det kan vente....

-For de AEderes Skyld. Marie slog med Kokkendoren, saa det for i
Katinka.

Der blev kun et enligt Lys midt paa Spisebordet ... Det saa' trist ud
i Halvmorket, det store uryddelige Bord.

Katinka var saa traet; hun maatte sidde her lidt i en Krog, til hun
samlede Kraefter.

Marie gik fra Kokkenet til Kontoret og slog med Dorene....

Hvor de muntrede sig derinde ... Det maatte vaere Svendsen, der
sang....

Katinka lyttede efter Stemmerne i sin Krog og saa' efter Marie, der
gik gennem de oplyste Dore med Glas og Flasker....

Saadan vilde det ogsaa vaere, naar hun en Gang var borte og glemt....

-Marie, sagde hun.

Hun forsogte at rejse sig og gaa men hun greb til Vaeggen og kunde
ikke. Marie stottede hende ind i Sovekamret:

-Det har man