n Buksbomhaekkene stod stive om de stive Kors med
deres Navne.

Hun gik atter hjem--over Engene. Middagstoget kom larmende over Broen
og snoede sig bort. Som en morkere Plet i Taagens Graa laa Rogen en
lille Stund, og loste sig saa.

Paa den Side Aaen blev der plojet. Graestorven skraelledes op i lange
Furer bag den sindige Plov.

Katinka kom hjem.

Molleren havde vaeret der, eller Forvalteren fra Kiaers.

-Rask Fyr, du, den Svendsen, sagde Bai til Katinka. Svaert oppe i
alting, rar Fyr, du.

-Ka' jo ikke vide, hvordan han er til sit Arbejde, sagde han til Kiaer.

Kiaer brummede noget.

-Men en rask Fyr er han, en "Ligesindet," du gamle Kiaer.

Svendsen samlede paa graeske Kort og Billeder i lukkede Kuverter. Han
havde dem med ned paa Stationen, og Bai og han gik dem igennem til
Toddyen. Kigger vi lidt i "Arkivet", sagde Svendsen.

-For min Skyld gerne. Bai var altid villig.

Svendsen fik "Nyhederne" fra Hamborg mod Efterkrav.

-Satan til Griseri, sagde Bai glad. Han talte altid sagtere, naar de
"var ved Arkivet", skont Doren var lukket.

-Satan til Griseri, gamle Svendsen, sagde han og holdt Kortene op for
Lampen.

De blev ved at se paa Kortene. Bai gned sig paa Knaeene.

-Men denne er hoj, sagde han. Denne er vanskelig, sagde han.

Svendsen gned sig under Naesen og snoftede.

-Steg, sagde han, Steg er 'et.

De var til Ende med Billederne og sad lidt stille ved Toddyglassene.
Det var ligesom Bai faldt sammen.

-Ja, sagde han: men hvordan er Livet, Svendsen.

-Hvordan er Livet, Gamle, med en svag Kone?

Svendsen svarede ikke.

Bai sukkede og strakte Benene ud fra sig....

-Ja, Gamle, sagde han. Ja--vist er det. Svendsen havde siddet
filosofisk tavs. Nu stod han op:

-Nej, man ved s'gu ikke, hvad der er sunget ved Ens Vugge, sagde han.

Bai rejste sig og aabnede Doren til Dagligstuen.

-Hva', sagde han, sidder Du i Morke.

-Ja; Katinka stod op fra Krogen. Jeg sad lidt i Morke....

-Onsker du noget, Bai?

-Jeg folger Svendsen et Stykke, sagde Bai.

Katinka kom ind for at sige Farvel.

-Fruen er stadig noget blegnaebet, sagde Svendsen og folte paa
Lommerne, om han havde sine Samlinger.

Bai var faerdig og der blev sagt Farvel.

-Gud bevar'es--Fruen maa blive inde--det er meget for koligt.

-Jeg folger kun til Laagen, sagde hun.

De kom ud paa Perronen: Det er stjerneklart, sagde Bai.

-Det melder Kulde. Godnat, Frue.

Laagen slog i.

-Godnat.

Katinka stod laenet til Laa