spillede L'hombre til ud paa Natten.

Naar han kom hjem, vaekkede han Katinka, fordi han "ikke kunde gaa i
Seng uden at se, hvordan hun havde det".

-Tak, ganske godt, sagde Katinka.

-Har du moret dig?

-Som man kan more sig, sagde Bai, naar du ligger her. Han sad og
sukkede nogen Tid ved Sengen, til han havde faaet Katinka lysvaagen.

-Godnat, sagde han saa.

-Sov vel, Bai.

Naar Marie var ude om Dagen, stod Dorene aabne ind til Kontoret.
Katinka laa og horte efter Telegrafens Prikken.

-Hvad den har travlt, sagde hun.

-Hvad den alt fortaeller.

-Bai, raabte hun. Det er jo hertil....

Bai bandte en hoj Ed ude i Kontoret....

Ja--saa min Salighed--han kom hen i Doren--det er til Praestens.

-Praestens--Katinka satte sig op i Sengen--det er vel fra Agnes, sagde
hun.

Bai sagde ingenting, han var hel vild; han lob med den blaa Blyant, og
han vilde ha'e sit Toj og han skrev Depeschen i Skjorteaermer og skrev
forkert og rev itu.

-Bai, sagde Katinka, Bai--er det Agnes....

-Saa min Salighed--

Bai stormede selv af med Depeschen, just som Eftermiddagstoget skulde
komme.

Saadan en Glaede havde Bai aldrig set. De to Gamle lo og graed.

-Aa Gud--at det er sandt--aa Gud--at det er sandt....

-Ja--lille Mo'er--Ja--Ja ... Gamle Pastor vilde vaere rolig.

Han tyssede paa hende og klappede hende paa Hovedet.

Men saa foldede han Haenderne: Nej sagde han--det er for meget.

Han graed selv og torte sig i den Flojels Kalot.

-Ja, ja, sagde han; Gud taknemmelig, siger jeg; Gud taknemmelig....

Gamle Pastor vilde selv bringe Katinka Nyheden, og han gik og tog sit
Toj frem, og Hat og Vanter, og lod det ligge igen, og tog Bai i begge
Haender:

-Ja, den Glaede, Forstander, sagde han. For os to Gamle, som sidder
hen--at opleve det ... at opleve det, Forstander.

-Hm--ja--hver har det paa sin Maner--

-Andersen skulde nu laere at savne, at savne hende, sagde Gamle Pastor.

Han nussede om og kom ikke af Stedet.

Pastorinden kom ind med Jorbaerlikor, for de kom afsted.

Gamle Pastor gik og flojtede "den tapre Landsoldat" hen ad Vejen.

-Han sad inde ved Katinkas Seng.

-Ja, sagde han, Gud forer dog de rette sammen.

* * * * *

En Ugestid efter kom Agnes hjem.

Hun stormede over Perronen ind gennem Kontoret. I Kontordoren saa' hun
Katinka, der laa med lukkede Ojne paa Puden. Agnes vilde ikke have
kendt hende igen.

Katinka slog Ojnene op og saa' hende:

-Ja, sa