det igen?

-Ja, Stakkel.

De sad lidt. Saa sagde Thora og aabnede Ojnene:

-Ak, du--vi er her jo alle for Forplantningen.

Thora lukkede Ojnene, og de to Veninder sad tavse.

-Ja--du, sagde Thora saa: Livet er underligt.

Katinka blev ikke til The. Hun sagde, hun havde lovet at komme hjem.
Hun traengte til at komme ud i frisk Luft og vaere ene. Da hun kom ned
paa Gaden, fik hun den Ide, at hun vilde gaa lidt hen til "Frokenen".
Der var saa stille hos den Gamle og saa uforandret. Katinka bojede om
i Frokenens Gade. Hun fik Taarer i Ojnene ved at se de tre gronne
Linde udenfor Vinduerne. Hun havde ogsaa siddet med Graaden i Halsen
hos Thora--hele Tiden.

Hun gik op ad den lille Trappe ved Siden af den gronne Kaelderhals og
bankede paa. Lugt af Roser og Sommeraebler slog hende imode, da hun
lukkede op.

Frokenen nussede om med Rosenblade bredt ud paa Avispapir paa
Sovekammersengen, til Potpourri.

-Og de fra Holmstrup havde vaeret der--alle de unge Piger....

-De vil jo ha'e deres Baer af Traeet, siger hun--nu er det paa Slut....

Katinka maatte ud at se Traeet og "mine Roser"....

-Der havde just lige vaeret tre Roser til Madam Bustroms Krans--ja--der
havde vaeret det....

-Tre Roser havde der saamaen vaeret....

De gik ind igen. Frokenen smaasnakkede ud og ind, saa hendes Ord tabte
sig mellem Dorene. Katinka sad paa Forhojningen; hun sagde kun nu og
da et Ja eller et Nej. Gennem den aabne Kokkendor saa' man ud i den
gronne Have, Fuglene kvidrede, saa det hortes herind.

Hvor her var stille, som om der slet ingen anden Verden var.

Katinka saa' paa de gamle Billeder, gulnede i deres skaeve Rammer, hun
genkendte hvert et. Solvkaffekanden paa Bordet, Pragtstykket med de
tre Par aegte Kopper, og paa Konsollen foran det graanede Spejl de fine
Nipsting daekkede af udbredte Lommetorklaeder, og Stykkerne over Gulvet
til alle Dore, og Kattene, som snurrede rundt paa deres Puder.

Hun kendte det alt.

Frokenen blev ved at smaasnakke og gaa ud og ind. Katinka horte ikke
mer. Det begyndte at skumre herinde, hvor Lindene skyggede, og de
gamle Kroge laa i Halvmorke.

Det var anden Gang Frokenen naevnte Huus' Navn ude fra Kokkenet.
Katinka for sammen. Hun troede, hun selv havde sagt det hojt, i
Tanker.

-Der er jo en Hr. Huus paa Jeres Egn, sagde Frokenen igen.

-Ja, Forvalter Huus, sagde Katinka. Kender De ham?

Frokenen kom frem i Doren. Men om hun kendte ham! Han var jo kodeligt
Naestsoskendebarn til Fa