engen: Ja, sagde han, det er
snart forbi.

-Lider hun? sagde Agnes.

-Man ved ikke, sagde Doktoren.

-Nu sover hun.

Doktoren og Agnes satte sig inde i Dagligstuen. Inde i Kontoret horte
de Bai vandre op og ned.

Agnes rejste sig og gik derind.

-Hvad siger han, spurgte Bai. Han blev ved at gaa.

Agnes svarede ikke; hun sad tavs i sin Stol.

-Jeg havde jo ikke troet det, sagde Bai: jeg havde jo ikke troet det,
Froken Agnes.

Han flakkede op og ned, fra Dor til Vindu--og standsede igen ved
Agnes' Stol og sagde ud i Luften:

-Jeg havde jo ikke troet det, Froken Agnes.

Doktoren aabnede Doren: Kom, sagde han.

Krampen var begyndt igen. Bai skulde holde hendes ene Arm.

Men han slap den igen.

-Jeg kan ikke, sagde han og gik med Haenderne for Ansigtet. De horte
ham hulke inde i Kontoret.

-Tor Panden, sagde Doktoren.

Agnes torrede Sveden af Panden.

-Tak, sagde Katinka og slog Ojnene op: Er det Agnes?

-Ja, Katinka, det er Agnes.

-Tak.

Hun faldt hen igen.

Hen mod Morgen vaagnede hun. De sad alle ved Sengen.

Ojnene var brustne.

-Bed hende spille.

-Spil, sagde Doktoren.

Agnes gik ind. Taarer lob ned over Tasterne og hendes Haender, mens hun
spillede uden at hore sine egne Toner.

Katinka laa stille hen. Brystet gik pibende op og ned.

-Hvorfor spiller hun ikke? sagde hun igen.

-Hun spiller jo, Tik....

-Hun horer ikke mer....

-Den doende rystede paa Hovedet:

-Jeg horer det ikke, sagde hun.

-Salmen, hviskede hun, Salmen.

Hun laa lidt igen, stille. Doktoren sad med hendes Puls og saa' paa
hendes Ansigt.

Saa loftede hun sig op og rev sin Haand los:

-Bai, skreg hun, Bai.

Agnes rejste sig og lob ind. De stod alle om Sengen. Bai knaelte ned og
hulkede.

De for alle sammen: det var Telegrafen, der lod ind gennem Stuerne og
meldte Tog....

Katinka slog Ojnene op. Se, se, sagde hun og loftede Hovedet.

-Se Solen, sagde hun: se Solen over Bjergene.

Hun loftede Armene, de faldt ned igen, og gled ned ad Taeppet.

Doktoren bojede sig hastigt frem over Sengen.

Agnes knaelte ved Fodenden med Hovedet ind mod Sengen ved Siden af
Marie Pige.

Man horte kun en hoj Hulken.

Doktoren loftede de haengende Arme op og foldede Haenderne over den
Dodes Bryst.

* * * * *

-Hm, De har s'gu ikke sovet ud, Bentzen. Den indiskrete sprang af
Toget.

-Hvordan staar 'et!

-Hun er dod, sagde Lille-Bentzen; han talte som om han fros.

-Hva'?